Pakkekalender til baby

Pakkekalender til baby

Julen er fantastisk – og jeg synes personligt kun, den er blevet skønnere og skønnere i takt med, at mine børn er kommet til verden. Fra at være en hyggelig tid med dejlig mad og gaver til mig selv i fokus, har det hele rykket sig. Nu er det børnenes glæde, der er i centrum. Og deres forventning og glæde smitter af på de voksne.

En af de ting, jeg selv elskede som barn var pakkekalenderen. Så var der nemlig gaver og overraskelser helt frem til juleaften. Det gjorde ikke ventetiden kortere – men sjovere.

En pakkekalender skal der til!

NisserDet kan dog være svært at finde en pakkekalender til de helt små. Hvis budgettet skal overholdes, må hver enkelt gave nemlig helt naturligt ikke koste for meget – men mange af de billige gaver er også ofte små dimser, som ikke er gode til en baby.

Man kan selvfølgelig skære pakkekalenderen væk – men jeg tror nok liiige mine to store ville have syntes, det var pænt tarveligt, hvis deres lillebror ingenting fik i julesokken. Magen til tarvelig julemand skal man lede længe efter…!

Derudover er det jo super dejligt at forkæle sine børn og rigtig hyggeligt med en pakkekalender. Uanset barnets alder. Den helt lille på 1 år forstår måske ikke så meget, men allerede inden barnet er fyldt 2, vil det hurtigt finde ud af, at julesokken skal tjekkes hver morgen – eller at der skal pilles en gave ned fra pakkekalenderen, hvis I bruger den type, hvor alle gaver hænges op på én gang.

Her får du derfor nogle tips til, hvad du kan lægge i din egen babys pakkekalender. Tingene passer fint ned i en julesok med navn, som vi netop har hængende derhjemme.

10 gode gaver i en pakkekalender til baby

Enhver gaves formål er at overraske. Hvor de større børn går op i, om gaven er god og det er noget de kunne tænke sig – ja, så er babyer slet ikke så komplekse. Du kan derfor med fordel finde gode kalendergaver uden du skal ud at bruge en masse penge.

“Praktiske” ting

  • Et billede af hele familien sat i en ramme (med plastikglas og uden små ting, der kan falde af, så den er sikker for baby at håndtere).Gaver til baby pakkekalender
  • En ny sut.
  • Et par nye strømper – måske med julemotiv, for underholdningsværdiens skyld.
  • En grødsmoothie eller andre sunde babysnacks fra eksempelvis Semper eller Änglamark.
  • En nissehue.

Legetøj

Hvis du gerne vil ud at finde legetøj til jeres baby pakkekalender, er der også nogle gode ting, du kan pakke ind til de helt små:

  • Badelegetøj – det anbefales nemlig at blive udskiftet jævnligt af hygiejnemæssige årsager under alle omstændigheder.
  • Papbøger med barnets yndlingsemne. Måske traktorer eller dyr?
  • En æske med Duplofigurer, som eventuelt kan pakkes ind enkeltvist.
  • Musikinstrumenter som rasleæg, maracas eller en mundharmonika.
  • Det første sæt farvekridt og en malebog – de fleste børn kan allerede male for sjov når de har rundet deres 1 års fødselsdag.

Du kan finde mange flere idéer til jeres babypakkekalender på Bedste-pakkekalender.dk. Her kan du også finde en færdiglavet pakkekalender,  som indeholder præcis dét, der passer til en baby som din.