Er du forælder til et eller flere børn, der går i enten børnehaveklasse, første, anden eller tredje klasse og er i aldersgruppen mellem 4 år og 10 måneder (i nogle tilfælde helt ned til 3 år) og cirka 10 år, er der god mulighed for, at dit barn går eller skal starte i SFO.
En hjemmeside til forældre og personale
Når dit eller dine børn går i SFO, opstår der et stort dagligt behov for kommunikation mellem personalet og forældrene, samt forældrene i mellem. Dette gælder både, når personalet gerne vil give daglige beskeder omkring praktiske informationer til forældrene, og det sker også, når skilsmisseforældre har delebørn, som de gerne vil kommunikere omkring til hinanden i dagligdagen.
Ligeledes kan forældrene i mellem kommunikere med hinanden, når de gerne vil arrangere legeaftaler mellem børnene. Alle disse kommunikationsrelationer kræver, at man har en fælles portal at skrive i, så alle kan tilgå disse informationer og være opdateret omkring de informationer, der bliver delt. I dette tilfælde har vi et system, der er en fælles intranetportal, der hedder Tabulex SFO Web til forældre og personale.
Tabulex login
Når du skal logge ind, gør du det her på denne hjemmeside i venstre margen. Du kan vælge et UNI Login, Tabulex Login eller NemID login. Se længere nede i teksten for yderligere instruktioner omkring, hvordan du logger ind første gang.
Hvad kan du bruge Tabulex SFO Web til?
Når du har et barn, der starter i SFO, skal du dermed samtidig oprettes i dette system, så I med det samme kan tilgå alle de informationer, der ligger her. I selve systemet kan du navigere i mellem forskellige kategorier, der inkluderer, at du kan oprette gå-hjem-aftaler, hvor du tillader, at dit barn selv går hjem fra SFO, du kan oprette legeaftaler, hvor du arrangerer, at dit barn kan lege med et andet barn.
Her kan du også læse nyheder fra SFO´en, hvor det kan være vigtigt, at du er opdateret omkring dem, hvis det implicerer en bestemt handling fra dig omkring dit barns daglige færden i SFO´en.
Informer personalet
Det er også her, hvor du kan melde dit barn syg, så personalet ved, hvorfor dit barn ikke møder op den pågældende dag eller dage. Her kan du udfylde mere specifikt, hvad det drejer sig om, så personalet er orienteret om årsagen, og hvad tidsperspektivet i sygemeldingen kan være.
Har du brug for at sende beskeder til SFO´en i øvrigt, er det også i dette system, du gør dette. Helt lavpraktisk kan du også vedligeholde dine kontaktoplysninger, så de altid er opdateret, såfremt du skulle flytte eller få ny mobiltelefon. Det er helt essentielt, at du er til at få fat i, når som helst. I systemet kan du også oprette kontaktpersoner, som du kommunikerer med i dagligdagen.
Sådan bliver du oprettet i Tabulex SFO Web
Er dit barn lige startet i SFO, skal du oprettes i systemet for første gang. Det foregår ved, at personalet i dit barns SFO opretter dit barn i selve programmet på den startdato, hvor barnet starter i SFO. Det er derfor som regel ikke muligt at kunne logge ind før denne startdato, hvilket er værd at bide mærke i, såfremt du forsøger på at logge ind og oplever problemer med det.
Det er her altid en god ide, at du retter henvendelse til SFO´en, hvor de kan fortælle dig, hvorvidt de har oprettet dit barn i systemet, og fra hvornår du kan logge ind. Når de har oprettet dig i systemet, kan du logge ind på denne webside i venstre øverste side på tre forskellige måder, enten via Tabulex Login, UNI login eller NemID login. Har du et barn, der går i en privatskole, skal SFO´en yderligere give dig en web adresse, hvorfra du kan logge ind.
Log in via tablet, smartphone eller computer
Du logger på fra browseren, hvori du skriver www.sfoweb.dk og dernæst logger ind via dit NemID. Du kan også logge ind via Forældre Intra, som du allerede har adgang til. Her kommer Tabulex SFO Web til at ligge som et link i menu oversigten, hvorfra du kan tilgå SFO web siden.
Nyt responsivt design
Noget nyt ved Tabulex SFO Web er, at det er blevet gjort responsivt. Dette betyder, at sidens design retter sig ind efter den enhed, du tilgår det fra. Ser du det for eksempel på en smartphone, vil der ikke længere være noget af indholdet, som “falder udenfor skærmen”.
Det responsive design gør nemlig, at indholdet bliver rettet ind efter din smartphones opsætningsdesign. På denne måde kan du også bruge alle links og andre funktioner, så du ikke går glip af noget eller oplever, at der er visse funktioner, du ikke kan bruge.
Meld dit barn syg
Det sker jo nogle gange, at dit barn bliver syg, og her kan det være vigtigt for personalet at vide dette. Dette kan du meddele i Tabulex SFO Web via hurtig funktionerne på de hurtige knapper, hvor du øverst klikker på “meld syg”. Har du flere børn i SFO, kan du nemt skifte i mellem dem øverst i venstre hjørne, hvor du trykker på fotoet af barnet.
Når du har meldt dit barn syg, logger du af ved at trykke på ikonet med hovedet øverst til højre.
Læs de seneste nyheder fra institutionen
Det kan være rart for forældrene at være opdateret omkring de nyheder, som institutionen har, og her er der også et menupunkt, der hedder Opslagstavlen. Her kan personalet lægge billeder ud fra en udflugt, en workshop eller en legedag eller andre aktiviteter og begivenheder, som har fundet sted. Derudover er der en overskuelig ugekalender, der viser alle de aktiviteter, som foregår i ugen.
Her kan der også skrives noter omkring, hvem der henter barnet, så personalet er orienteret herom. Det er også muligt her at tilmelde dit barn til en aktivitet, ligesom der også bliver angivet fødselsdage og andre aktiviteter.
Stamkort
På siden Stamkort skal du indtaste kontakt oplysninger på både dig selv og dit barn. Her på denne side kan du være med til at bestemme de tilladelser, som skal gives omkring hvilke personer, der må se forskellige oplysninger omkring dit barn.
Det kan her være, hvilke oplysninger andre forældre kan tilgå omkring dit barn, når du eller de opretter legeaftaler mellem deres barn og dit.
Aftaler
For at holde styr på dit barn, så både du, personalet og eventuelle deleforældre ved, hvor det er henne og hvornår, samt hvem der henter det, eller om det selv kan gå hjem, er menupunktet “aftaler” et vigtigt punkt.
Her kan man både oprette enkeltstående aftaler, som gælder en enkelt gang såsom “mor henter Caroline i dag kl. 15” eller mere generelle, tilbagevendende aftaler såsom “farfar henter Carl hver onsdag kl. 15.”. Her kan man dermed se de aftaler, der er lavet omkring barnet og selv oprette dem.
Er man skilsmisseforælder, der “kun” henter barnet hver anden uge, kan dette også med fordel skrives ind, ligesom begge skilsmisseforældre kan følge med i, hvem der henter barnet hvornår. Det kan være en særlig fordel, hvis man ikke bor sammen og ikke kommunikerer hver dag omkring barnet.
Beskeder
I funktionen “beskeder” kan man skrive til enten institutionen eller til andre forældre. Det kan være en god information, der lige underretter dem om de ting, som ligger forælderen på sinde.
For eksempel hvis barnet lige har været syg og skal have lidt ekstra omsorg eller behøver at tage sin medicin i løbet af dagen, eller hvis barnet har sovet dårligt om natten og ikke er i så godt humør. Alt sammen information, der kan være meget rart at vide for både personalet og måske de forældre, der skal have barnet med hjem på en legeaftale. Så ved de, at de skal tage nogle særlige hensyn eller skal spørge ekstra ind til barnet.
Ferie/Fri
Under ferieperioderne kan det være godt for personalet at vide, om barnet møder op i SFO´en eller holder nogle fridage. På denne måde kan de disponere over deres ressourcer, og også vide det, hvis de planlægger en udflugt i en ferieperiode. Derfor kan du under menupunktet ferie/fri melde både ferie og fridage. Det er især vigtigt i de perioder, hvor institutionen ikke holder fri, men du ønsker at lade dit barn holde fri.
Legelister
Legeaftaler er en fast integreret del af barnets hverdag, hvor der laves aftaler på kryds og tværs mellem børnene. Her kan det være praktisk at kunne kontakte de forældre, der har børnene ovre til en legeaftale, ligesom de kan kommunikere sammen omkring aftaler af en konkret legeaftale. Her viser Tabulex SFO Web deciderede legelister, hvor der vises telefonnumre og adresser.
Med denne mini guide af Tabulex SFO Web håber vi, at dit barns hverdag i SFO´en bliver så nem, gnidningsfri og behagelig som overhovedet muligt.