National Trivsel – Måling af trivsel i folkeskolen

Mange hundrede tusinde børn og unge bruger en stor del af deres vågne timer i landets folkeskoler. Folkeskolerne skal være et sted, hvor spændende læring og et godt og trygt socialt liv går hånd i hånd. Elevernes trivsel er nemlig enormt vigtig for både deres indlæring og mentale ve og vel.

Derfor skal alle folkeskoler gennemføre den nationale trivselsmåling blandt eleverne på hjemmesiden nationaltrivsel.dk. Her har Børne- og Undervisningsministeriet udviklet et gratis måleværktøj, som skolerne skal bruge til undersøgelsen.

Vil du vide mere om den nationale trivselsmåling, så læs med i indlægget her, hvor du også får indblik i, hvordan folkeskoleeleverne oplevede deres trivsel i skoleåret 2021/2022.

Hvad er den nationale trivselsmåling?

Siden foråret 2015 har alle Danmarks folkeskoler og specialskoler gennemført en årlig, obligatorisk trivselsmåling for eleverne i 0.-9. klasse. Undersøgelsen er en del af folkeskolereformens nationale mål om, at de danske elevers trivsel skal styrkes. Målingen har derfor til formål at følge og øge elevernes trivsel på forskellige parametre.

Hver enkelt elevs svar bliver udelukkende brugt til videnskabelige og statistiske opgørelser og undersøgelser af elevernes generelle trivsel.

Hvordan er undersøgelsen udformet?

Eleverne gennemfører trivselsmålingen ved at udfylde Undervisningsministeriets Trivselsværktøj, som er et elektronisk spørgeskema på nationaltrivsel.dk.

Her skal eleverne i mellemtrinnet, dvs. 4.-9. klasse, besvare 40 spørgsmål, imens eleverne i indskolingen, altså 0.-3. klasse, får 20 mere enkle spørgsmål. Derfor afhænger selve indholdet af spørgeskemaet af det klassetrin, den enkelte elev er på.

Hvilke spørgsmål skal eleverne besvare?

Nogle af de punkter og spørgsmål, mellemtrinnet skal besvare, kan f.eks. lyde således: “Andre elever accepterer mig, som jeg er”, “Er du glad for at gå i skole?” og “Er du og dine klassekammerater med til at bestemme, hvad I skal arbejde med i klassen?”

For indskolingen kan spørgsmålene lyde: “Er du bange for, at de andre børn griner ad dig i skolen?”, “Er du glad for din klasse?” og “Har du ondt i hovedet, når du er i skole?”

Spørgsmålene er udfærdiget med grundlag i anbefalinger af en ekspertgruppe, og de omfatter fire indikatorer for trivsel.

De fire trivselsindikatorer

Børne- og Undervisningsministeriet har udviklet 29 spørgsmål til alle elever i mellemtrinnet (4.-9. klasse) for at beregne den gennemsnitlige trivsel samt til at fremstille fire forskellige trivselsindikatorer: social trivsel, faglig trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden. Her kan du blive klogere på de fire trivselsindikatorer:

  • Social trivsel: her skal eleven besvare spørgsmål, der omhandler vedkommendes oplevelse af eget tilhørsforhold til både skolen, klassen og fællesskabet samt mobning og tryghed.
  • Faglig trivsel: denne indikator består af spørgsmål om elevens oplevelse af egne faglige evner, evne til at løse problemer samt koncentrationsevne.
  • Støtte og inspiration: spørgsmålene her dækker elevens oplevelse af medbestemmelse og motivation, samt lærernes evne til at hjælpe og støtte.
  • Ro og orden: eleven svarer her på spørgsmål om sin vurdering af roen og støjniveauet i klassen samt klasseledelse.

Herudover er der punktet ‘generel trivsel’, hvilket er en samlet indikator, som består af de 29 spørgsmål, der indgår i de fire forskellige trivselsindikatorer.

De fire trivselsindikatorer og den generelle trivsel måles på en skala fra 1 til 5, hvor 1 udgør den lavest mulige trivsel og 5 den højest mulige trivsel.

Hvordan gennemføres undersøgelsen?

Eleverne skal besvare spørgeskemaet i deres klasse som en del af deres undervisning. Derfor skal alle elever deltage i trivselsundersøgelsen.

Hvis der er enkelte spørgsmål, eleven ikke har lyst til at besvare, kan svaret “Jeg ønsker ikke at svare” i stedet bruges.

Er en elev fraværende, når klassen gennemfører trivselsundersøgelsen, skal eleven besvare spørgeskemaet en anden dag inden for det tidsrum, undersøgelsen forløber. Dog vil det ikke have nogen konsekvenser for eleven, hvis vedkommende ikke når at udfylde skemaet.

Hvem får adgang til besvarelserne?

Når skolernes elever har besvaret spørgeskemaet, bliver svarene indsamlet og behandlet af Styrelsen for It og Læring. De er også dataansvarlige for personoplysninger i forbindelse med målingen.

I folkeskolelovens § 56b står der, at hver enkelt elevs besvarelse kun må benyttes til at udfærdige videnskabelige og statistiske undersøgelser og opgørelser af den samlede trivsel hos eleverne. Derfor har hverken lærerne på skolen eller andre, som har daglig gang blandt eleverne, ikke mulighed for hverken at se eller bruge de enkelte elevers besvarelser.

Hvordan bliver resultaterne af undersøgelsen opstillet?

Når elevernes besvarelser af spørgeskemaet bliver indsamlet, er det som nævnt Styrelsen for It og Læring, der opbevarer og behandler dem. Besvarelserne bliver udelukkende anvendt til at lave statistiske analyser og forskning.

De endelige resultater fra trivselsmålingen er kun tilgængelige som statistiktabeller i Undervisningsministeriets datavarehus. På den måde kan både folkeskoler, kommuner og forældre følge, hvordan elevernes trivsel er på alle landets skoler.

Hvad med den enkelte elevs personoplysninger?

Den enkelte elevs besvarelse vil ikke være tilgængelig i statistikkerne. Det samme gælder for elevens personoplysninger.

Igen er det Styrelsen for It og Læring, der er dataansvarlige for behandlingen af elevernes personoplysninger i forbindelse med trivselsmålingen. De må kun videregive personoplysninger til forskere og andre myndigheder i et statistisk og videnskabeligt øjemed, og udelukkende hvis det er absolut nødvendigt for undersøgelsen jf. databeskyttelseslovens § 10.

Hvis personoplysninger videregives, bliver de kun tilgængelige til udfærdigelse af analyser af forskerkonti hos Danmarks Statistik. Her kan forskerne kun analysere elevernes besvarelser i pseudonymiseret form. Det betyder, at Danmarks Statistik erstatter den enkelte elevs CPR-nummer med et neutralt løbenummer. Alle personoplysninger bliver derfor behandlet ansvarligt efter de gældende retningslinjer.

Forældre eller eleven selv kan ikke få besvarelsen udleveret, når først spørgeskemaet er indsendt. Det er heller ikke muligt at slette eller rette i svarene på spørgsmålene, efter skemaet er afleveret.

Hvordan bruger skolerne resultaterne af undersøgelsen?

Fordi folkeskolerne kun har adgang til resultatet af trivselsmålingen som statistiktabeller og altså ikke individuelle besvarelser fra hver enkelt elev, kan de ikke bruge resultaterne til at formulere mål for den enkelte elevs trivsel.

Men tabellerne på klasse- og skoleniveau giver et godt billede af, om der er specifikke udfordringer med trivslen i de enkelte klasser og på skolen generelt, som skal arbejdes videre med.

Opfølgning på resultaterne

Når resultaterne af undersøgelsen er klar, får både lærere, pædagoger og skoleledelse adgang til dem på nationaltrivsel.dk. Elever, forældre, elevråd, skolebestyrelse og andre skal også have information om resultaterne. Det skal lærere og pædagoger sørge for.

Skoleledelsen skal formidle resultaterne videre til andre relevante parter.

Da trivselsundersøgelsen har til formål at forbedre elevernes daglige trivsel, skal der selvfølgelig følges op på undersøgelsen. Ud fra statistiktabellerne kan lærere, pædagoger og skoleledelsen bruge trivselsmålingen til at udarbejde en handleplan, som skal styrke trivslen blandt eleverne.

Det er en stor fordel at inddrage eleverne i udformningen af handleplanen, fordi fokus for undersøgelsen jo netop er på eleverne. Handleplanen skal omdanne resultaterne for målingen til trivselsfremmende indsatser i klasserne. Elever, forældre og andre relevante parter skal selvfølgelig også informeres om den endelige handlingsplan.

Evaluering af handleplanen

Det er super vigtigt, at de indsatser, der sættes i gang, bliver evalueret løbende. Evalueringen skal ske på baggrund af resultaterne af trivselsmålingen. Under evalueringen skal lærere og pædagoger vurdere, om trivslen blandt eleverne er forbedret, og om de ønskede resultater er opnået.

Derudover skal skoleledelsen evaluere hele processen omkring trivselsmålingen og vurdere, hvilke instanser i handleplanen, der fungerer, og hvad der eventuelt burde være gjort anderledes.

Elevtrivslen på folkeskolerne i dag

Nu tænker du måske: “Hvordan er trivslen på folkeskolerne i dag?” Resultaterne for trivselsundersøgelserne bliver offentliggjort i Børne- og Undervisningsministeriets datavarehus på uddannelsesstatistik.dk. Her kan du læse, hvordan landets 4.-9. klasser vurderer deres trivsel.

Faktisk har elevernes trivsel i disse klassetrin ligget meget stabilt, siden målingerne begyndte i 2015. Hvert år oplever eleverne højest trivsel på indikatoren for social trivsel, altså det, der drejer sig om tilhørsforholdet til klassen, skolen og fællesskabet.

Indikatoren, der får laveste point, er støtte og inspiration, hvilket mere konkret vedrører deres vurdering af medbestemmelse og motivation samt lærernes støtte og hjælp.

Trivslen i skoleåret 2021/2022

I skoleåret 2021/2022 oplever eleverne på landsplan den højeste trivsel på indikatoren for social trivsel på 91,2 % og den laveste trivsel på indikatoren for støtte og inspiration på 58,6 %.

Den generelle trivsel ligger på 89,8 %, hvilket faktisk er den laveste score siden den første undersøgelse i 2015, som lå på 93 %.

Er der forskel på kønnene?

Generelt er der en lille forskel på, hvordan pigerne og drengene vurderer deres trivsel i folkeskolen. Hos pigerne ligger den generelle trivsel i skoleåret 2021/2022 på 88 %, hvor den hos drengene bliver målt lidt højere til 91,5 %.

Det samme gælder for den sociale trivsel. Den er nemlig en smule højere hos drengene med 93,9 %, end den er hos pigerne, hvor den ligger på 88,3 %.

Hvert år oplever pigerne dog højere trivsel på indikatoren for støtte og inspiration, end drengene gør. Det gælder også i 2021/2022. Men faktisk er den generelle trivsel for begge køn inden for støtte og inspiration faldet støt siden 2015. Her lå den på 65,2 %, hvor den i seneste skoleår lander på 58,6 %.

Kønnene trives dog godt inden for indikatorerne faglig trivsel og ro og orden, hvilket de har gjort siden undersøgelserne begyndte.