Når påsken står for døren, er der særligt én ting, mange børn såvel som voksne forbinder det med: gækkebreve. Det er ikke bare en sød gestus, en sjov leg eller ens chance for at få mere end ét påskeæg. Det er også en god og rig mulighed for at lade dit barn være kreativt, samtidigt med at det laver noget kulturelt.
Nedenfor kan du læse mere om gækkebrevet og finde gode rim til børn.
Gæk, gæk, gæk… En dansk tradition
Gækkebrevet er noget, som vi kun kender til i Danmark. Inden det blev til en så udbredt tradition, indeholdt brevet altid en vintergæk, heraf kommer navnet. Før det blev kaldt et gækkebrev, blev det kaldt et bindebrev. Brevet ville indeholde et rim eller en gåde, og altså gøre den person, der havde modtaget det, ”bundet”, indtil de havde løst gåden eller holdt et gilde. I dag er vi dog gået fra at holde middagsbord til at give et chokoladepåskeæg.
I dag er det mest typiske rim til gækkebreve: ”Gæk, gæk, gæk, mit navn er blevet væk, mit navn det står med prikker, pas på det ikke stikker”. I gamle dage ville et gækkerim typisk lyde: ”En vintergæk, en sommernat, en fugl foruden vinger, en lille ven, som har dig kær, en kærlig hilsen bringer”. Der er stor forskel på gamle dages bindebreve og nutidens gækkebreve, men meningen er den samme, og det er stadigvæk en tradition, der bliver gennemført i børnehaver og skoler.
Gamle traditioner for gækkebreve
Hvis man ønsker at følge de gamle traditioner for gækkebrevet, så skal gækkebrevet indeholde en vintergæk for at være gyldig. Se det som en sidste detalje, og hjælp barnet med at finde en, hvis det skulle have svært ved det. Gækkebrevet skal også indeholde en gåde eller et rim, der giver modtageren et peg om, hvem afsenderen er, ligesom det skal være et udklip.
Det er altså ikke et traditionelt brev, men et udklip fra afsenderen. Modtageren har kun 3 gæt, og så skal modtageren gætte afsenderen inden for 5 dage. Derudover kan det være en god idé at hjælpe barnet med at lave sit eget rim, eller finde et kendt rim der passer godt til barnet. Husk at det jo helst skal være noget, der ”sladrer” om, hvem det er, men det må også gerne være udfordrende, specielt hvis det er til en voksen – det skal jo helst ende ud i et påskeæg.
20 rim til børnenes gækkebreve
- Er det en af de andre eller er det bare mig
jeg er lige her foran næsen på dig
mon du på mig korrekt gætter
at det var mig der gav dig brevet med gækker? - Min blyant for mig laver prikker
en gåde til dig jeg strikker
hvis du ved hvem jeg er, er det skægt
hvis du gætter forkert får jeg æg - Tæl prikkerne og find frem til mig
men jeg håber at du tager fejl
for hvis du gætter 3 gange forkert
fyldes min mave med chokolade og mer’! - Vintergækker er hvide
ligesom sneen i vinter
gæt mit navn for at vinde
eller lader du dig forhindre? - Jeg har brug for et påskeæg
for min mave er så tom, så tom
Synes du at den er for nem?
For du er min bedste ven! - Et brev jeg så fint klipper
en ledetråd jeg slipper
nu du ivrigt gætter
et påskeæg du mig fletter - En spand med vand jeg fylder
en båd som min der sejler
et æg som du mig skylder
chokolade for mig jeg bejler - Omme bag en påskehæk
fandt jeg denne vintergæk
vintergækken er smuk som du
men jeg kan ej sige mere nu
gætter du mig ikke, ej flæb
og giv mig nu bare det æg! - Mit gækkebrev kan flyve
men jeg kan ikke lyve
hvis du gætter det inden tredje gang
så må jeg ignorere min store trang
til den store chokolade kugle
nøj, hvor bliver det svært at skjule! - Mit navn det står med streger
og ser ikke ud som det plejer
måske du nok kan gætte
min snoede gåde jeg flette - Her er din gækkegave
som jeg fandt i min have
nu er blomsten din
du er gækken min - Nu er du gækket
du må være spækket
med spænding og troen på
at du kan gætte mig på få - Du er min påskehare
på gåden du må svare
hvis prikkerne du tyder
et påskeæg jeg yder
hvis ej så må du gi’
påskeæg som jeg kan li’ - En påskekylling dukkede op i mit hus
den fulgtes med en lige så gul mus
jeg syntes mine øjne de driller
måske skal jeg have briller? - En rose er det ikke
en lilje er det ej
i morges jeg så den ligge
alene på min vej - Gæk, gæk, gæk
mit navn er blevet væk
kom med et gæt så godt
ellers skylder du et påskeæg så flot - Gæk, gæk, gæk
mit navn er blevet væk
gæk, gæk, gæk
aldrig skrevet med blæk - Gække, gække, gække
du mit navn skal vække
du har kun 5 dage
før chokolade jeg smage - Gør noget gavn
gæt dog mit navn
hvis du ikke gør gavn
put et æg i min favn - Harer og kaniner
min gåde dig piner
mit navn det er væk
men du er min gæk
Klipning af gækkebreve
Heldigvis for mange så findes der mange forskellige måder at klippe et gækkebrev, og selv det mest simple gækkebrev med hjerter, ender med at blive både flot og sødt. Det kræver ikke det store at lave et gækkebrev, og det er altså derfor noget som alle kan være med til. Det er en god mulighed for børn at være både kreative og samtidigt lave noget sammen med andre børn. Hele idéen men gækkebrev-legen er, at børn kan hygge sig og forsøge at snyde sine venner til ikke at gætte deres navn. Påskeægget er kronen på værket, og de får samtidigt noget at se frem til.
Når gækkebrevet skal klippes, findes der mange metoder, hvorpå barnet kan forsøge at gøre sit brev så unikt som muligt, samtidigt med at det er spændende at kigge på for modtageren. Faktisk skal det jo helst være noget, som kan hænges op på værelset, indtil navnet er gættet.
Der kan også findes diverse Youtube-videoer, hvor du kan få hjælp til at klippe dit gækkebrev, hvis du eller barnet ønsker at gå all in. Omnødvendigt kan det pyntes yderligere med glimmer, klistermærker, perler eller andet, imens det indeni skal indeholde et rim/gåde, samt en vintergæk. Når dette er gjort, er gækkebrevet klar til at blive sendt til modtageren.
Mere om gækkebrevet
Gækkebrevet er blevet brugt i påsken lige siden 1600-tallet – selvom det dengang lige så godt kunne minde om et valentins-kort, da man jo havde en chance for at blive inviteret til gilde. Det var en smart måde for mennesker at finde en bedre grund til at lære hinanden at kende.
I dag bliver det mere brugt imellem venner og familiemedlemmer, og kærlighedskortene hører Valentinsdag til. Den gang var det hovedsageligt voksne der sendte brevene til hinanden for underholdningen og sociallivets skyld, imens at det i dag er børn, der har beholdt legen og sørget for, at det fortsætter med at være i vores kultur.
Færdigskrevne vers og rim
En gang var det endda så vigtig en tradition her i Danmark, at producenter begyndte at udkomme med færdigt skrevet vers og rim samt færdigt klippet papir. Det var så meget voksne brugte det herhjemme, og det må åbenbart have været en god kommunikationsform dengang. I dag svarer traditionen lidt til at skære græskar i september, eller bygge en snemand første dag sneen falder mere end et par centimeter.
Mindre popularitet med årene
En gang i 1900-tallet blev hele gildet skiftet ud med sukker-æg, da det blev en meget populær form for slik. Efterfølgende er sukker-æggene så blevet skiftet ud med deres største konkurrent i dag – chokoladeæg.
Derudover er folk blevet mindre kreative med deres breve, i forhold til hvad man gjorde engang. Der kunne f.eks. være en snor syet fast i brevet, hvor det herefter var blevet flettet eller bundet, og ens opgave var så, at finde brevet op. I dag bruger man farvet, tykt papir. Dengang brugte man bedre, stofagtigt papir, og man kunne købe brevpapir med blonder hos den lokale købmand for 20 øre pr. hæfte. Her var det også normalt, at man prikkede sin gåde ind i brevet ved hjælp af en nål, så det er derfor, man stadigvæk bruger rim om, at ens navn det står med prikker.
Fra pap-æg til chokoladeæg
Børn får typisk i dag små chokoladeæg, et stort chokoladeæg, chokoladekaniner eller et pap-æg, der fungerer som en æske med slik og andet godt, hvilket mange nok husker fra barnsben ad, eftersom mange ældre for det meste brugte/bruger æsketypen til påskeæg. Dengang var producenterne ikke gået i gang med at lave de nyeste nye kæmpe chokoladeæg, så der gav det mere mening at bruge pap med indre godter og poser.