Jeg har 3 børn og prøvet nok alle mærker indenfor flyverdragter, der findes – og én bliver til enhver tid min favorit: Molo Pyxis!
I denne artikel får du at vide, hvorfor – og links til webshops, hvor du næsten altid kan finde en Molo Pyxis flyverdragt på udsalg.
Molo Pyxis på udsalg
Nogle gange kommer der også gode rabatkoder til Molo flyverdragter i andre shops og når jeg ser en, lægger jeg den altid på på 100hjerter’s facebookside – den kan du derfor med fordel følge.
Jeg opdaterer også dette indlæg, hvis jeg finder flere steder med Molo Pyxis på udsalg.
Køb Molo Pyxis nu og betal med børnepenge
De flotteste Molo Pyxis modeller er altid hurtigt udsolgt, men det er ikke sikkert der lige er +1000 kroner til en ny flyverdragt i slutningen af august, hvor de nye kollektioner oftest lanceres. Heldigvis kan man betale med børnepenge mange steder og dermed klikke sin favorit Pyxis hjem med det samme.
Du kan bl.a. betale med børnepenge hos Kids-World, som altid har Molo Pyxis på lager.
Ellers kan du se en liste over alle butikker der tilbyder at betale med børnepenge her
Hvorfor er Molo Pyxis så fantastisk?
Molo Pyxis er flyverdragtmodellen til de yngste, som går op til str. 98. Herfra hedder modellen Polaris.
Modellen fås altid i flere forskellige ensfarvede og med sæsonens prints.
De er lige slidstærke og vandtætte, men udformningen er lidt anderledes. Da Molo Pyxis er lavet til de små børn, har den to lynlåse, der gør den nemmere at få på. Desuden er den lidt bredere i modellen og derfor fin til de små kravlere og de yngste som mest sidder på jorden. Polaris er derimod lavet til børn, der hopper, danser og løber og selv kan trække i flyverdragten.
Min yngste er fra januar og er nu 14 måneder. Han har derfor været kravlende i hele vinterperioden og da han først lige så småt har lært at gå, kommer han stadig rundt på knæene. Og der er ikke skyggen af hverken slid eller huller på knæene i hans flyverdragt – som i øvrigt er købt brugt og tidligere anvendt af 2 børn.
Selv om han sidder i en vandpyt hele dagen, er han stadig tør og varm indenunder. Vores dagplejemor siger det samme. Der er 2 børn i dagplejen med en Molo Pyxis flyverdragt og der er aldrig problemer, i modsætning til de andre flyverdragter, der hænger i garderoben.
Men de er så dyre!
Med min ældste ville jeg altid gerne spare penge. Jeg var på SU og pengene var små og derfor skulle priserne på de fleste ting også være lave.
En stor udskrivning i en børnefamilie er altid vinterovertøjet, fordi det er så dyrt både at skulle have en flyverdragt (måske 2), vinterjakke og vinterstøvler. De første mange sæsoner købte jeg derfor altid en billig flyverdragt. Tit holdt den dog ikke altid hele vinteren. Enten fordi der gik hul på den eller den vandtætte membran blev dårligere. Jeg tænkte dog tit: “Ha, så var det jo godt, den kun kostede 299!”
Men… Jeg endte en vinter med at bruge 1500 kroner på flyverdragter alligevel, fordi de gik i stykker i jævnt flow. Især da min ældste rykkede videre til børnehaven. Og så er man jo lige vidt prismæssigt.
Hvis du ikke har flere børn, er brugte Molo flyverdragter meget efterspurgte på både Trendsales, DBA og Reshopper – og nemme at komme af med igen, når barnet vokser ud af den. Og hvis du som mig er ligeglad med, at dit barn vimser rundt i sidste års print, kan du altid finde Molo flyverdragter på tilbud, når januarudsalget starter. Så kan du shoppe til næste sæson og tit til halvdelen af den oprindelige pris.
Ens barn kommer i øvrigt også til at bruge flyverdragten stort set hver evig eneste dag i en periode på i hvert fald 3-4 måneder. Det svarer til en 10’er om dagen, hvis man køber eksempelvis køber en Molo Pyxis til fuld pris og de penge er virkelig givet godt ud.
Vores første Molo Pyxis flyverdragt
Da han var 3 besluttede jeg mig så endelig for at prøve en Molo flyverdragt, fordi mange af mine med-mødre anbefalede mig netop dette mærke. Jeg lukkede øjnene, kørte dankortet igennem og traskede hjem med et fantastisk regnbuefarvet vidunder. Og den flyverdragt holdt 2 sæsoner til ham størrelsesmæssigt og derefter til 2 sæsoner hos lillesøster – og nu ligger den klar i skuffen til lillebror.
Der er ingen huller, ingen slid og guderne skal vide, den er blevet udsat for lidt af hvert. Og så blev 1299 kroner pludselig billigt.
Vi har derfor aldrig købt andre flyverdragter siden og fortsætter også til næste år.