Med mødregruppen på Leckerbaer

På Østerbro i København ligger det fineste lille konditori Leckerbaer.

Det har min bloggermødregruppe længe vidst, men vi havde endnu et besøg til gode på stedet. Vi havde talt om det længe, men eftersom jeg bor i Odense, den anden på Fyn og den sidste i Holbæk skal den slags jo planlægges.

Vi har tidligere været til Kage-extravaganza hos Cakenhagen og nu var turet så kommet til Leckerbaer.

Turen til Leckerbaer

Laekkerbaer på ØsterbroLeckerbaer ligger i Ryesgade –  en gade der løber parallelt med Sortedamssøen på det ydre Østerbro.

Vi ankom med toget til Hovedbanegården og gik derfra, på stien langs alle søerne, til det hyggelige bageri. Afstanden var omkring 3,5 kilometer og turen tog omkring 40 minutter. Helt perfekt, fordi vi så lige kunne nå at brænde nogle kalorier af og dermed få plads til mere kage!

Hvis man ikke bryder sig om gåturen, kan man dog med fordel tage toget videre til Østerport. Så tager gåturen kun 5 minutter.

Da vi ankom til Leckerbaer og åbnede døren blev vi mødt af den lækreste duft. Af chokolade, smør og frugt. Det gik øjeblikkeligt munden til at løbe i vand!

Disken bugnede med lækre kager og så var det ellers bare med at vælge, hvilke kager, man gerne ville gå ombord i.

Man kunne få 8 såkaldte cookies (det er ikke cookies i den forstand, men nærmere bare små kager) på et bræt. Lige til at dele.

Det bestilte de to andre. Jeg havde set mig varm på en citrontærte og et par små kager, så dem valgte jeg.

Og så var det ellers bare at gå i gang – og du godeste, hvor var det hele super lækkert!

Lidt om Leckerbaer

Bloggere på LaekkerbaerKonceptet hos Leckerbaer er, at man både kan følge bageriet og dufte bagværket helt ud i caféen. Derudover er visionen at redesigne den klassiske danske smørbagte småkage og forfine den. Både hvad angår smag og udseende.

Man kan både spise kagerne sammen med en kop kaffe eller varm chokolade (af den ægte hjemmelavede slags) i caféen eller tage sine kager med som takeaway.

Bor du langt væk, kan du også købe udvalgte lækkerier fra Leckerbaer i den online shop, som du finder lige her.

Jeg kan især anbefale de lyserøde cookies med kirsebær og lakrids. Mums!