Med en HugAbaby puslesele bliver det en smule nemmere at skifte sin vrikkende, dansende og fjollede baby.
Da jeg var barn havde vi en bog, der hed Nollike og Vrikkeorm. Jeg kommer til at tænke på den bog, hver gang jeg forsøger at skifte min temmelig livlige 16 måneder gamle vrikkeorm. For hold nu op, hvor det kan være en kamp at skifte ble på ham. Mest fordi, han ikke rigtig har tid til at ligge stille. Der er jo traktorer der skal leges med og Duplotårne der skal væltes.
Hjælp til urolige bleskift med en HugAbaby puslesele
Er dit barn også af den urolige slags, findes der dog et produkt på markedet, der kan hjælpe i puslesituationen. Jeg havde aldrig hørt om det, før jeg tilfældigt faldt over det: Nemlig en HugAbaby, som er en puslesele eller et puslebælte, der holder barnet blidt fast på puslepuden. Ligesom en barnevognssele, bare mindre fikserende og meget mere behagelig.
Det er en blød vest, der nemt monteres på puslepuden og med velcro og trykknapper sørger for, at barnet ikke kan trille rundt på puslepuden.
Der findes også et puslebælte, som er ligeså nemt at bruge – måske endda endnu mere.
Du kan læse mere om og finde forhandlere af alle 3 varianter hos Bergmark Copenhagen
Større sikkerhed med en puslesele
Du bør aldrig gå fra dit barn på puslebordet – også selvom, du bruger en puslesele. Men selv i et uopmærksomt øjeblik, hvor man drejer sig væk fra barnet for et vaske hænder eller hapse en ren ble, kan det resultere i et fald-uheld.
Selv den mest opmærksomme mor kan stå i denne situation og det er ganske enkelt frygteligt.
HugAbaby er én måde at undgå denne slags uheld på. Fordi pusleselen favner både puslepuden og barnet, risikerer den lille ikke at trille ned – hverken til siden eller frem mod dig selv.
En anden måde at øge sikkerheden ved puslebordet på, er ved hjælpe af en pusleplade med lidt højere kanter. Dem kan du læse mere om her i den artikel, jeg har skrevet om dét emne. Du kan også lægge et stykke skridsikkert underlag under puslepuden, som du måske allerede benytter under dine duge eller i bunden af dine køkkenskuffer. Så skøjter puden ikke rundt på det glatte puslebord.