Tyngdeposen

Tyngdeposen

Tyngdeposen, også kaldet en Babydeepsleep, er en sovepose med tyngde, som hjælper din baby eller dit barn med at finde tryghed og ro. Både når barnet skal falde til ro og i søvn, men også i forbindelse med de uundgåelige små opvågninger i løbet af natten.

Små børns søvnmønster

Tyngdeposen til babyerLigesom voksne befinder små børn sig også i forskellige faser af søvnen natten igennem. Nogle gange er søvnen dyb, andre gange er der tale om drømmesøvn (den såkaldte REM-fase) og i løbet af natten vil barnet også have perioder med meget let søvn, hvor det nemt vågner.

Så længe barnet er så lille, at det har behov for at spise om natten, vil det naturligvis vågne af sult og tørst.

Her er det vigtigt, barnet får lov til at komme til brystet eller får en flaske – men når barnet er begyndt at sove igennem og ikke længere har brug for et måltid i nattetimerne, vil opvågningerne ske af en anden årsag.

Den hyppigste grund til at små børn er urolige om natten er, at de i forbindelse med den lette søvn nemt vågner og derfor bliver kede af det. Måske mangler de nærhed, en sut eller et tår vand – eller også mangler de slet ingenting, men har svært ved at falde i søvn igen.

Det kan fortsætte langt ind i de første leveår og kan føles som en vane, der er svær at bryde. Der findes dog metoder, der kan afhjælpe problemet, så både børn og voksne kan få en god nattesøvn. En meget populær metode er Tyndeposen.

Derfor virker Tyngdeposen

TyngdeposenTyngdeposen er en sovepose med indbyggede områder, der er fyldt med bittesmå granulatkugler. Disse kugler giver noget tyngde på særligt udvalgte steder i soveposen.

Først og fremmest giver områderne en fornemmelse af, at blive holdt om. Noget som små børn rent instinktivt søger og nyder.

Derudover vil ethvert blidt tryk på kroppen stimulere både muskler og led hvilket vil påvirke nervesystemet til at frigive hormonerne serotonin og endorfiner.

Disse hormoner kendes også som kroppens egne lykkehormoner og kan i fællesskab omdannes til melatonin, der er kroppens søvnhormon.

Tyngden vil således indirekte øge fornemmelsen af ro og afslappethed og medføre en både nemmere indsovning og efterfølgende nattesøvn.

Tyngdeposen fås i 4 størrelser

Den smarte tyngdepose er dog ikke forbeholdt babyer og kan også benyttes af større børn. Den fås nemlig i 4 størrelser:

Svøbeposen

Denne tyngdepose er til de helt små børn fra 0-1 år – dog skal babyen mindst veje 3500 gram og i øvrigt være sund og rask. Tyngdeposen giver ro til de ofte spjættende arme og ben, som nogle gange nærmest kan forskrække barnet selv. Dern er fremstillet af Oeko-Tex 100 godkendte materialer og er særligt ventilerende, så overophedning undgås. Og så er den naturligvis sikkerhedsgodkendt.

 

Soveposen

Denne tyngdepose er beregnet til børn fra 8 kilo og op til 2 år. Det er dog barnets størrelse der afgør, hvor længe barnet kan bruge den, så har du et langt barn, kan det være du hurtigere skal rykke til den næste model. Den virker i alle sovestillinger og tyngden stimulere barnet uanset om din baby ligger på ryggen, siden eller på maven. Barnet kan desuden sagtens vende sig rundt om natten, selvom det sover i Tyngdeposen.

 

Sovedragten

Tyngdeposen til de større børn kan bruges i mange år og passer til børn fra 15 kg (omkring 2 års alderen) og til barnet er omkring 4 år.

Den er opbygget som de andre tyngdeposer, men er større og giver endnu mere bevægelsesfrihed. Den har nemlig også ben, så barnet selv kan komme ind og ud af sengen – noget mange forældre ellers kan være en smule bekymrede for, når de prøver Tyngdeposen.

 

Sovevesten

Den største udgave af tyngdeposen er den såkaldte sovevest. Den fås i to størrelser: 2-4 år og 4-6 år.

Sovevesten med tyngde er oplagt til meget varme børn, fordi den kun dækker overkroppen. Den kan også med fordel bruges om sommeren i stedet for sovedragten, som I således kan bruge om vinteren, hvor nætterne er kolde.

Vesten kan også bruges om dagen, hvis et overstimuleret barn har brug for en rolig stund på sofaen.