Sy din egen puslepude

Sy din egen puslepude

Forventningens glæde er tæt på overvældende, når de ni måneder næsten er gået, og terminen snart oprinder. Du kan måske allerede forestille dig, hvordan dit barns spontane latter lyder, allerede inden det kan forklare med ord, hvad der har afledt den. Skabet bugner af tøj i miniature størrelse og vuggen står klar – men hvad med puslepuden?

Der er mange små gøremål, som skal være i orden, inden det nye familiemedlem bydes velkommen. En af dem er at finde den rigtige puslepude. Den skal gerne gøre det så bekvemt som muligt for dig at få skiftet bleen på det lille pus, så I efterfølgende kan fortsætte med at arbejde hen imod de første store milepæle; når babypludder bliver til ord og kravl bliver til usikker gang.

Brug din barsel og sy din egen puslepude

Sy din egen puslepudeSy din egen puslepude! Det er slet ikke så svært endda.

Tilmed giver det dig et formål, når du er gået på barsel, og babyen endnu ikke er kommet. Du bruger din spænding produktivt, og undgår at sidde rastløs derhjemme. Derudover er der penge at spare ved at gøre det selv – og det er da lidt federe selv at være designeren bag.

Hvis du klikker forbi Stofgiganten kan du købe skum afstøbningen til din puslepude. Formen er den samme, som dem du kan købe på nettet, med høje kanter, så babyen ikke kan trille nogen steder. Du kan tilmed finde et mønster, der tager dig i hånden ved trin for trin at beskrive, hvordan du skal sy betrækket. Er du helt ny i sy-verden, så frygt ikke. Du kan til enhver tid spørge personalet i butikken til råds om alt fra sytråd, der matcher det stof, du har valgt, til, hvordan det nu lige er, du tråder en symaskine.

Når du syer din egen puslepude, kan du vælge stof i et utal af farver, mønstre og motiver. Resultatet er en personlig puslepude, og et nyttigt barselsprojekt – og sparer tilmed penge.

Når du vælger stof

Stof til puslepudeNår du kigger på varerne hos Stofgiganten vil du hurtigt sande, at stof kommer i mange farver, længder og kvaliteter. Derfor er det vigtigt, at du gør dig nogle overvejelser om materialevalg. Du har nemlig mulighed for at undgå, at det bliver en endnu ildere lugtende affære end højest nødvendigt at skifte dit barns ble.

En puslepudes betræk består af en for- og bagside. Forsiden er der, hvor babyen ligger, mens den bliver skiftet. Det er en god ide at sy den enten i voksdug eller tekstil voksdug. Fordelen ved den førstnævnte er, at den kan tørres af med en fugtig klud, og at skum afstøbning derfor ikke bliver beskidt. Tekstilvoksdug kan imidlertid vaskes i vaskemaskinen, hvilket er en fordel, da det ikke er unormalt, at børn stadig bruger ble i 3 års alderen.

Med bagsiden er der frit slag. Du kan for eksempel sy den i bomuldslærred og vælge imellem mange forskellige børnemotiver – alt efter om din baby er en rigtig prinsesse, supermand eller helt pjattet med traktorer.