Du kender sikkert en masse slik fra USA fra dine alenestunder på sofaen med Venner eller Kongen af Queens kørende i baggrunden. Nu kan du købe det velkendte slik online og smage alle de spændende varianter – mens du slapper af og forkæler dig selv efter en laaaaang dag med børn og pligter.
Jeg har nok byens sødeste tand og jeg elsker at prøve nye varianter. Derfor er slik fra USA perfekt til mit slikskab. Især fordi udvalget af amerikansk slik bare er større, end vi kender det fra de danske slikhylder.
Slik fra USA i et væld af varianter
Vi taler f.eks 15 forskellige slags Tic Tac – mod de danske 2-3 stykker.
Det samme gælder M&M’s. Herhjemme kender vi de brune almindelige, de gule med peanuts og de blå med crunch. I USA har de også den orange med peanutbutter, den hvide med mandler, den brune med kaffe – og flere andre varianter med saltkringler, karamel, mint, jordbær og hvid chokolade. Det samme gælder Skittles som fås i et væld af farver. Og endda en farveløs!
Anyway – you get the point! Og så er der ALLE de kendte mærker af slik fra USA som du kender fra film og tv – som Milkduds, Wonka og Twizzlers.
Dertil kommer de velkendte amerikanske smagsvarianter som pumpkin pie, egg nogg og popcorn med smag. Og jeg kunne blive ved – ligesom når jeg spiser slik fra USA.
Prøv selv at gå på opdagelse i det store udvalg af amerikansk slik og engelske lækkerier på Snamix.dk
De sender i øvrigt direkte fra Danmark, så du nemt kan have din pakke allerede dagen efter. Du slipper også for at betale told eller afgifter, hvilket du risikerer at komme til, hvis du selv bestiller fra USA.
Anderledes slik fra USA
De sjoveste med slik fra USA synes jeg personligt er de nye varianter, som vi slet ikke kender herhjemme. F.eks Oreos med mintsmag og Tic Tac med Pina Colada. Derudover er jeg vild med peanutbutter og der har amerikansk slik endda sit helt eget brand der udelukkende laver dén slags snolder, nemlig Reeses.
Mange slikbrands skifter i øvrigt sortiment året igennem. På den måde findes der blandt slik fra USA både sommervarianter og særlige Halloween, Thanksgiving og juleudgaver. Det er både hyggeligt og varierende. Og med andre ord noget lidt andet end de samme 6 forskellige Hariboposer eller Ritter Sport.
Mit yndlingsslik fra USA
Jeg har prøvet mig frem og testet mig igennem en række forskellige typer slik fra USA (ja, det var umenneskeligt hårdt!) og er nået frem til mine 3 favoritter. Måske kan det inspirere dig til, hvor du skal starte, hvis du gerne vil prøve noget nyt, amerikansk slik.
Aero
Jeg er vild med den luftige chokolade, der har små luftbobler. Det smelter vidunderligt på tungen og tygger man i det knaser det på en underlig, men ret skøn måde. Især hvis du lige lægger det i køleskabet nogle timer inden du spiser det.
Der er flere forskellige varianter, men jeg elsker især den med lysegrønt mint-fyld. Uhm!
M&M’s peanutbutter
Hvis noget indeholder peanutbutter og chokolade på én gang, har jeg svært ved at lade det være. Derfor er M&M’s med peanutbutter i min optik helt fantastiske.
De knaser som de skal udenpå og indeni er der lækker og tilpas klistret peanutbutter.
Det eneste problem er, at poserne altid er for små.
Pop Rocks
Måske kan du huske knitreslik fra din barndom?
Jeg er stadig vild med det og det er faktisk en lidt hemmelig last. Det er jo ikke særlig voksent, vel?
Nå, men man kan af og til være heldig at finde noget tilsvarende på hylderne herhjemme og Flying Tiger of Copenhagen er et godt bud.
Du kan endda få en chokoladebar med knitrende Pop Rocks stykker indeni. Den er vildt god!