Vælg den bedste babyseng

Bedste babyseng

Som nybagt forældre er der rigtig mange valg du skal tage stilling til – og det kan godt være lidt af en opgave at få alle de rigtige ting til baby hjem. For ikke nok med, at du skal vælge de ting, der er bedst for baby: I længden vil du også elske dig selv for at vælge løsninger, der gør din hverdag nemmere.

I forbindelse med at vælge den bedste babyseng, er der også en del overvejelser du skal gøre dig.

Skal den være praktisk, smuk, fremtidssikret – og hvad siger budgettet?

Vælg den babyseng der gør nætterne lettere

Du skal som forældre til en nyfødt tage højde for, at mange af dine nattetimer bliver tilbragt i halvvågen tilstand. Det vil nemlig være en del gange i løbet af natten, du måske skal amme, berolige eller bare lige tjekke om alt er okay. Så kan det godt være, at en romantisk vugge henne i hjørnet af soveværelset er smuk – men særlig praktisk er den ikke om natten. Derfor kan det godt være en fordel at vælge en babyseng, der kan stilles lige ved siden af din seng eller måske endda kan hæftes fast på din seng. 

Hvilken der er den bedste babyseng er meget individuelt, men det kan anbefales at vælge en seng med en hæve/sænke bund. Dermed kan du justere højden, så den passer bedst til din ryg. Det er nemlig en del gange i løbet af dagen, du skal have baby ned og op af sengen.

Vælger du en babyseng, hvor den ene side kan afmonteres, så du bagefter kan stille den lige op ad forældrenes dobbeltseng, er der yderligere en fordel, at bunden kan justeres, så den passer til forældresengen i højden. På den måde kan mor nemt amme baby liggende om natten ved bare at flytte sig ud til kanten af sengen.

Bedste babyseng rent økonomisk

Som med alt andet i den tid vi lever i nu, er der også et væld af babysenge at vælge imellem og et tilsvarende væld af meninger om, hvilken der er den bedste babyseng.

Et godt råd er at starte med at få styr på budgettet. Hvor mange penge vil du bruge på en seng? Ofte hænger pris og kvalitet sammen, men der er tilfælde hvor du måske betaler for mere, end du egentlig har behov for. Særligt på designdelen kan der være mange penge at spare, hvis du vælger en simpel, hvid tremmeseng fremfor en klassisk Lille-Per-seng eller en babyseng i moderne design.

Det er også en god idé at tjekke, hvad du får med i prisen. Er der f.eks. en madras inkluderet eller skal det tilkøbes ved siden af? Du skal også overveje, om det er en seng der kun skal bruges nu og her, eller om den eventuelt skal kunne udbygges som juniorseng senere. Vælger du en babyseng af denne type, kan der ganske vist være en besparelse at hente på den lange bane – men får barnet en lillebror eller lillesøster indenfor et par år, vil I således skulle ud at investere i endnu en seng uanset.

Derfor: Mærk efter, tænk jer godt om og husk, at der ikke sker noget ved, hvis I skulle træffe et forkert valg. Alt kan gøres om, undtagen tiden med baby.