Olivias Tryllesalve

Olivias Tryllesalve

Olivias Tryllesalve er et vidundermiddel og jeg er næsten ked af, jeg ikke har skrevet om produktet før, fordi det virkelig holder, hvad det lover.

Tryllesalven indeholder kun 3 ting, som alle er økologiske:

Olivias tryllesalveSheasmør, olivenolie og bivoks. And that’s it! Og det hele er økologisk.

Det er med andre ord ren natur til babys numse. Uden træls parfume, udtørrende vand og skidt kemi.

Salven dufter lidt forskelligt alt efter årstid. Er den lavet på sensommerbivoks, dufter den lidt sødere end, hvis den er lavet på forårsbivoks. Der er dog tale om en meget mild, næsten ikke-eksisterende duft, som mest af alt blot dufter som køkkenskabets olivenolie.

Olivias Tryllesalve er i øvrigt ikke kun til numser. Den er også god som læbepomade, frostbeskyttelse af små kinder i kulden og rødme alle andre steder, som eksempelvis i babys armhule eller mellem tæerne. Den kan også beskytte smårifter mod snavs.

Jeg vil dog anbefale, at I køber en separat krukke til brug andre steder end på numsen. Personligt synes jeg nemlig, det er lidt uhygiejnisk at tage en bakteriefyldt finger direkte fra et bleskift ned i en krukke med tryllesalve – og så noget tid senere smøre samme salve i ansigtet og måske endda på læberne.

Det er sjældent du finder Olivias Tryllesalve på tilbud, men tit går tilbudsprisen alligevel også op i fragt i sidste ende. Så i min verden er fri fragt det samme som et godt tilbud. Især når man kun er på jagt efter én ting. Og så koster Olivias Tryllesalve faktisk kun 129 kroner pr. krukke som vejledende udsalgspris.

Olivias Tryllesalve er i øvrigt meget drøj i brug. Vi bruger den stort set udelukkende til numsen, forebyggende ved hvert bleskift. Og vores krukke holder knap et halvt år, før den er tom. Der er altså virkelig tale om et skønt produkt på alle fronter.

Olivias Tryllesalve virker virkelig

Olivias Tryllesalve med fri fragtLige efter min yngste søn kom til verden havde han rød numse. Vi prøvede alverdens forskellige ting. Zinksalve, tjæresalve, almindelig babysalve, vaseline – ja, vi havde ham endda forbi lægen, fordi vi troede, han måske havde svamp, siden det bare ikke ville gå væk.

Men så faldt jeg over Olivias Tryllesalve, da han var et par måneder gammel. Jeg kan faktisk ikke engang huske hvor eller hvordan, men jeg tænkte, at vi hellere måtte prøve det.

Når nu vi havde prøvet alt andet uden effekt.

Og det virkede virkelig. Min lille søn er nu halvandet og har kun haft rød numse én gang siden. Og det var efter en varm dag i dagplejen, som ikke bruger Olivias Tryllesalve.

Hvorvidt der er tale om trylleri, er jeg dog ikke helt sikker på. Men det virker!

Noget, jeg egentlig sjældent oplever er sandt, når jeg ellers finder forskellige produktbeskrivelser og anbefalinger rundt omkring på nettet.

Historien om Olivias Tryllesalve

Olivias Tryllesalve er skabt af, måske ikke overraskende, Olivias mor.

Louise-Marie Törnqvist manglede et produkt på markedet til sin nyfødte, da hun for anden gang blev mor. Et produkt der både var økologisk, bæredygtigt og prisbevidst og samtidig kunne give hendes børn det allerbedste på hudplejefronten.

På nettet fandt hun forskellige skriverier omkring, at man selv kunne producere sin salve – og så gik hun i gang med det. Salven blev senere delt ud til hendes veninder og mødregruppen og til sidst sat i decideret produktion til forhandling hos en lang række butikker og webshops. Det var i 2012 og her 5 år senere er Olivias Tryllesalve blevet en ægte storsællert.