Som nybagt forældre findes der ikke noget bedre og mere givende, end hyggetid med dit barn. Samspillet mellem barn og forældre varmer og gavner ikke kun dig, men faktisk også dit barn.
Det skønne ved denne kontakt og leg, er nemlig at det giver dit barn så meget. Sanserne og motorikken bliver styrket, plus at det har en hel fantastisk indvirkning på barnets psykiske velvære og indlæringsevne. Her er motorik legetøj essentielt.
Hvad er motorik egentlig?
Hvis man slår ordet motorik op i ordbogen, betyder det ganske enkelt: Evnen til at styre musklerne og foretage bevidste bevægelser. Det kan man da sige, er en ret god evne at besidde.
Så det giver rigtig god mening, at der er meget fokus på, at styrke motorikken allerede fra barnet bliver født. Kort fortalt på en overskuelig måde, kan motorik opdeles i to former, en finmotorik og en grovmotorik.
Finmotorikken bliver benyttet når der f.eks. skal sættes perler på en snor eller når kniv og gaffel skal holdes. Altså er det de små muskler, som f.eks. fingre og ansigt, der er på arbejde. Det kræver øvelse og præcision, ofte forbundet med mere stillesiddende opgaver.
Ved grovmotorikken derimod, kommer der gang i de lidt større muskler, som f.eks. nakke, ben og arme. Det kan være når barnet kravler, går, løber eller hopper. Kort sagt, når kroppen skal bevæges fra et sted til et andet.
Motorisk stimulerende legetøj
Det kan være lidt af en udfordring som nybagt forældre, at finde hoved og hale i, hvilket legetøj der er bedst for dit barns udvikling. Men her er et par tips at begynde med.
Allerede fra starten har former og farver en stimulerende effekt for dit barn. Det kan f.eks. være en bamse i flere farver og lavet af forskelligt materiale. En sansebold eller bamse, der skaber en følelse af ro og tryghed, kan også anbefales.
Ret hurtigt kan du udvide med stableklodser, nemme puslespil eller puttekasser, selvfølgelig i en sværhedsgrad der passer til dit barn.
En sikker vinder når du vælger motorik legetøj
Nogle af klassikerne der aldrig går af mode er f.eks. ærteposen, som vi alle kender fra vores egen barndom og kan bruges til alt fra kastelege til træning af balancen.
En anden sikker vinder er balancebrættet eller hoppebolden, der begge indbyder til masser af sjov, mens balance, bevægelse og koordination forberedes.
Og hvis hjernen rigtig skal sættes skal i gang, kan man prøve kræfter med de klassiske Cube professorterninger eller andre former for puslespil. De kan fås i forskellige sværhedsgrader og træner barnets koncentration og overblik.
Kort sagt er alt legetøj, der giver barnet mulighed for at mærke, føle, lytte og bevæge musklerne, faktisk motorisk legetøj. Det handler i sidste ende mest om bevægelse, nysgerrighed og masser af sjov leg.