Indret familiehjemmet med disse idéer

Få inspiration til indretning af dit familiehjem

At indrette et hjem, hvori der bor børn, er ofte en hel anden opgave, end når man indretter et hjem, hvori der udelukkende bor voksne. Hvad bør du tænke over, når du indretter familiehjemmet? Mange af os vil gerne skabe god plads til børnene, men samtidig er det også rart, når det hele er praktisk, nemt kan rengøres samt nydes af voksne. 

Læs med her i artiklen, hvor vi vil give dig nogle idéer til, hvordan du kan indrette familiehjemmet, så det bliver helt ideelt for dig med børn! 

Undervurder ikke skabe, skuffer og anden opbevaring

Der er mange af os, som gerne ser, at der er orden i både skabe og skuffer. Det er dog sjældent tilfældet, når der er børn i huset. Selvom børnene måske ikke selv er med til at rode i skufferne og opbevaringskasserne, kan det stadig være svært at have tid og overskud til at rydde op i disse. 

Accepter derfor i stedet, at det roder! Og vær glad for, at det dog ikke kan ses. Giv slip på kontrollen over orden og organisering og prioriterer blot at tingene hurtigt kan pakkes væk. Ude af syne, ude af sind! Hvis du øver dig i at tænke således, kan du hurtigt opleve, at det hele nok skal gå – i hvert fald mens børnene stadig er små og timerne til oprydning er ligeså. 

Invester i holdbart interiør

Hvad end du er til den klassiske danske y stol, lædersofaerne eller noget helt andet, er det altså en god idé at sørge for, at du køber interiør, som holder! Børnene og deres venner kan hurtigt få stablet en kaotisk leg på benene – og derfor kan det hurtigt blive en dyr affære, hvis møblerne gang på gang går i stykker, blot fordi børnene leger ved spisebordet. 

Den dekorative del af indretningen 

Mange af os har en tendens til at pakke vores flotte dekorative ting væk, når børnene får den alder, at alt skal røres ved, puttes i munden og kastes med. Hurtigt bliver hjemmet derfor meget tomt, og står uden personlighed. 

En ting du dog kan gøre er at hænge planter op på væggene eller ned fra loftet! Lav eventuelt dit eget macrame – børnene vil højest sandsynligt også elske at deltage! Disse planter er ikke så nemt tilgængelige for børnene og chancen for, at de går i stykker, er derfor små. 

Du kan også hurtigt smide en farve på en af dine vægge, for at give mere dybde og personlighed til dit hjem, imens alle dine pyntegenstande er pakket væk for en stund.