Hygiejnisk badelegetøj

Hygiejnisk badelegetøj

Meget badelegetøj er farvestrålende og sjovt – men ikke alt badelegetøj er så praktisk endda, fordi det er svært at gøre rent. Sæberester sætter sig nemt i hjørner og kanter og sammen med kalkaflejringer fra vandet, kan det danne grobund for snavs og bakterier.

I denne artikel finder du badelegetøj, der er nemt at gøre rent og derfor samtidig er hygiejnisk.

Badelegetøj uden hulrum

Du kommer til varen ved at klikke på billedet.

Både

Hygiejniske legetøjsbåde til badetDisse både fås i et sæt med 3 – i to forskellige farvekombinationer. Enten det viste eller en version med grøn, lilla og lyserød. Sættet er fra Playgro og er uden sundhedsskadelige stoffer.

De kan desuden sættes sammen til en lang kæde – og sættes i opvaskemaskinen, når de trænger til en rengøring.

Sættet koster kun 29 kroner og kan fås hos Ovellie.dk

Badeklodser

Hygiejniske badeklodser fra Sophie GirafDisse klodser er betrukket med blødt plast uden skadelige stoffer, så vandet ikke kan trænge ind i skumgummiet. Der er heller ingen hulrum i og de kan nemt gøres rene ved at lægge dem i blød i lkunt vand tilsat opvaskemiddel.

De kan også hurtigt tørres af bagefter.

Sættet koster 159,95 kroner hos Kids-world.dk , der har fri fragt.

Badegiraf

Hygiejnisk badeand - som girafSom et alternativ til en badeand, kan du få den søde Sophie Giraf. Den er uden ventil, så der ikke trænger vand ind i den – og så er den fremstillet af naturgummi og er helt fri for skadelige stoffer. Naturgummi forringes dog over tid og det anbefales derfor at holde øje med, om gummiet slår revner.

Når det begynder på dét, skal den udskiftes.

Giraffen kan rengøres i mildt sæbevand og tørres af, inden den sættes væk.

Badebold

Oball badelegetøjDe kendte Oball-bolde er gode i badet – og denne model kan ikke synke, hvilket selvfølgelig gør det lidt sjovere.

Der er ingen hulrum i bolden, men den skal skylles og tørres helt efter brug, hvis du ikke vil risikere at sæberester lagrer sig i de små samlinger.

Badelegetøj fra PlanToys

Hygiejnisk badelegetøj fra PlantoysDe søde både med dyr fra Plantoys er også gode til badet. De er nemme at gøre rene og så er de fremstillet af et særligt materiale der indeholder lim og træ – begge dele af den uskaldelige slags.

Badelegetøjet fra Plan Toys skal dog skylles og tørres grundigt efter badet og ikke bare opbevares fugtige i badekarret eller en kurv. Det nedbryder nemlig materialet over tid, så det begynder at skalle – og så opstår der revner, som bakterierne kan hygge sig i.

Der findes flere forskellige slags og du kan finde dem her

BathBlocks

Bathblocks er hygiejnisk og sjovt badelegetøjBathblocks er fremstillet af skum, som du måske kender det fra bObles. Klodserne er så lette, at de kan flyde – og så kan de sættes sammen som magneter, når de bliver våde. Der findes flere forskellige sæt og de leveres i et net, som de kan opbevares i, når I er færdige med at lege med dem.

De bør dog skylles og tørres, inden de lægges væk, hvis de skal holde længe.

Badedyr uden hul i bunden

Hygiejniske badedyr fra HeveaDe søde badedyr fra Hevea er fremstillet af rent og ufarvet naturgummi. De kan flyde og der er ikke hul i bunden.

Naturgummi mørner dog over tid, men du kan beholde dit badelegetøj af naturgummi længe, hvis blot du sørger for at rengøre dem efter brug og tørre dem godt, inden du lægger dem væk.

Badeænder uden ventil

Badelegetøj i naturgummi fra HeveaDen næsten klassiske badeand i naturgummi ligner noget fra vores egen barndom. Materialet er naturgummi, der er indfarvet med naturlige farver og fri for skadelige stoffer. Der er ikke hul eller ventil i bunden, så der trænger ikke vand ind i badeanden.

Det er dog, som det øvrige badelegetøj af naturlatex, i risiko for at blive mørt med tiden. Derfor bør anden tørres godt af efter brug. Så holder den længere.

Anden fås i 3 forskellige størrelser.

 

Dit badelegetøj kan være fyldt med bakterier

Legetøj til badekarret der kan sprøjte med vand er særligt uhygiejnisk, da det er næsten umuligt at tørre indvendigt.

Det betyder, at der opstår et fugtigt miljø, som er et slaraffenland for bakterier. Både dem der uundgåeligt er i vandet fra den varme hane og de bakterier, som barnet tilfører vandet i form af snavs – og måske en lille tissetår.

TV2 har lavet en video, der viser hvor ulækkert dette legetøj til badet kan være indvendigt. Den kan du se her

Der er også en video nederst i artiklen, du kan se, hvis du stadig ikke er overbevist.

Jeg går  helt uden om badelegetøj med huller og hulrum, der ikke kan gøres rene. På den måde holdes hygiejnen god (jeg bader jo børnene for at de skal blive rene) ligesom børnene heller ikke udsættes for de allergifremkaldende sporer, der kan være i de forskellige skimmel-arter, som opstår i badelegetøjet over tid.

Hvis du ikke synes, det viste badelegetøj er særligt spændende og dine børn elsker sprøjtedyr og lignende, bør du skylle dem meget grundigt efter brug ved at fylde dem med vand og sprøjte dem tomme nogle gange. Derefter bør de lægges til tørre et tørt sted.

Samtidig bør de udskiftes mindst hveranden måned. Kvaliteten af badelegetøj der kan sprøjte med vand har ikke så meget at sige. Der blev fundet lige så meget skimmel i de billige badedyr som de dyre. Har du allerede opdaget mug, bør de kasseres, da det er praktisk talt umuligt at fjerne alle skimmelsporer.

Sådan passer du på dit badelegetøj

  • Dit badelegetøj bør udskiftes engang imellem. Især hvis det er af typen, der ikke kan tåle en tur i opvaskemaskinen. Derudover skal badelegetøj af naturgummi som udgangspunkt udskiftes hver 3. måned. Det står som regel også i de medfølgende produktoplysninger.
  • Tør altid dit badelegetøj grundigt efter brug. Skyl det først med vand og tør det så med en stofble eller et viskestykke. Har barnet tisset i vandet, er det yderligere end god idé at rengøre det i lidt sæbevand.
  • Brug gerne opvaskemaskinen til det badelegetøj, der tåler dette. Gummi og træ gør ikke, men badelegetøj i hård plast kan uden problemer vaskes heri.
  • Tænk alternativt og lad barnet lege med plastikkopper eller bøtter fra køkkenet – de er nemme at rengøre og tit lige så sjove som særlige spande eller sier til badekarret.
  • Gør det til en vane at rengøre dit badelegetøj lige så tit, som du gør badeværelset rent eller som minimum en gang i ugen. Husk også badekarret – især hvis det er en balje af plast. Der gemmer sig nemt sæberester ved proppen eller i eventuelle samlinger på f.eks. Flexibath.

Badeænder er særligt uhygiejnisk badelegetøj

Badeænder kan limes i bundenSærligt badeænder med hul i bunden kan gemme på en masse snavs indvendigt. Især over tid.

Hvis du er vild med badeænder (ligesom mig) kan du dog løse problemet ved at lime hullet til med en klat lim, så der ikke kan trænge vand ind i badeanden. Vi bruger en limpistol fra Flying Tiger og Copenhagen til en 20’er.

Du kan også bestille en billig limpistol online her – til 59 kroner.

Mug i badelegetøj