Når vintertøjet skal i hus, vil man gerne finde den rigtige størrelse elefanthue. Det kan dog være svært – men her får du lige mine bedste tips til at finde ud af, hvilken størrelse jeres Huttelihut elefanthue skal have.
Sørg for jeres Huttelihut elefanthue passer i størrelsen
Ellers risikerer du, den ikke sidder pænt på hovedet.
Størrelsesinddelingen på de forskellige elefanthuer på markedet adskiller sig en smule fra hinanden. Nogle opererer med størrelserne 0-1 år, 1-2 år og så videre – det gør Huttelihut. Andre tager derimod udgangspunkt i hovedets omkreds.
Jeg er egentlig mest tilhænger af den sidste type, fordi jeg synes, det er mest gennemskueligt. Børns hovedform kan nemlig være en smule forskellige – ligesom hovedet omkreds også kan variere meget på to børn, der er lige gamle.
Har du fat i en elefanthue i elastisk stof, vil der næppe være de store problemer med pasformen. Her tilpasser stoffet sig hovedets form. Vælger du i stedet en elefanthue af fastvævet stof, som Huttelihut, kan du dog være uheldig at opleve, at modellen måske gaber en smule ved kinderne så vinden kan blæse ind – selvom du i princippet har fat i den (på papiret!) rigtige størrelse.
Du kan også opleve at huen skaber en lille “top” ovenpå, fordi den er for lille og stoffet ikke kan give sig. På billedet her til venstre kan du se, hvordan huen sad på Jeppe, da det var tid til at rykke i den næste størrelse.
Hvis jeres Huttelihut elefanthue ikke sidder som den skal, vil den heller ikke beskytte ordentligt mod vinden ligesom barnet måske også vil føle ubehag, når det har huen på. Det kan desuden også se lidt fjollet ud.
Derfor: Find den rigtige størrelse Huttelihut elefanthue fra start.
Mål barnets hovedomfang
Selvom Huttelihut ikke arbejder med hovedomfang som størrelsesinddeling kan du alligevel danne dig et indtryk af, hvilket størrelse barnet skal have, ved at måle barnets hoved. Du kan måske huske hvordan man gør fra sundhedsplejerskens besøg i jeres hjem – og hvis ikke, så er det ganske nemt.
Du tager blot et målebånd og placerer det rundt langs barnets hoved. Du skal måle omfanget, hvor det er størst. Det er det, hvis du placerer målebåndet lige over øerne og fører det hen over panden og baghovedet. Ligesom et indianerbånd med fjer i!
Har du ikke et løst målebånd, kan du bruge et stykke fast snor og derefter måle længden op med en lineal.
Hvis dit barns hovedomfang svarer til det gennemsnitlige hovedomfang for barnets alder, kan du sandsynligvis også følge nedenfor nævnte aldersinddeling. Hvis barnets hovedomfang er mindre end normalen, skal du måske en størrelse ned – og op hvis det forholder sig omvendt.
Generelt gælder følgende, +/- 2 centimeter til hver side
- 6 måneder: 45 cm
- 1 år: 50 cm
- 2 år: 52 cm
- 3 – 4 år: 54 cm
Sådan vælger du størrelse på en Huttelihut elefanthue
De populære elefanthuer med kvast eller ører fra Huttelihut er fantastisk søde og charmerende. Både til drenge og piger. Jeg havde den grå model med ører til min Jeppe forrige vinter og var rigtig ked af, han voksede så hurtigt ud af den. Han var fantastisk at se på!
Huerne er skønne og fremstillet af isolerende og lunt uld yderst og det blødeste fór af fløjl indvendigt. Elefanthuerne er , som nævnt, fremstillet af fastvævet stof.
Huttelihut elefanthuerne er inddelt i alder og det anbefales, at man vælger den størrelse, der matcher barnets øvrige tøjstørrelse – og dermed ikke barnets deciderede alder.
Som regel følges det hele jo ad, og hvis man generelt er lang og bred vil ens hoved som regel også være til den store side.
Huttelihut elefanthuerne er inddelt i 3 størrelser:
- 0-1 år (svarende til str. 68-80)
- 1-2 år (svarende til str. 86-92)
- 2-4 år (svarende til str. 98-110)
De fleste webshops råder til, at man vælger den mindst mulige størrelse. Det vil sige:
Hvis dit barn bruge størrelse 92 i tøj (som svarer til størrelse 2 år) bør du således vælge den størrelse, der hedder 1-2 år og ikke den elefanthue fra Huttelihut der hedder 2-4 år. Hvis elefanthuen bliver for stor, vil den nemlig gabe ved kinderne og så suser den kolde vind lige ind i huen. (På billedet herover kan du se, at huen gaber en smule ved kinderne. Det gør den, fordi Jeppes elefanthue blev købt lidt for stor. Der gik et par måneder, så sad den fint til).
Nogle børn, særligt med runde hoveder, kan dog have brug for at gå en størrelse op. Det skyldes, at stoffet som nævnt ikke er elastisk og derfor ikke kan smyge sig om barnets naturlige hovedform som andre elefanthuer. Det faste stof vil på et rundt hoved derfor falde bedre, hvis huen er til den store side.
Det gælder især de populære elefanthuer med kvaste og ører. De spidse elefanthuer fra Huttelihut camouflerer nemmere at størrelsen er lidt til den lille side, fordi spidsen skjuler den tidligere omtalte “top”.
Heldigvis er det nemt at returnere hos langt de fleste shops – og elefanthuerne fra Huttelihut passer generelt i første hug hos langt de fleste.
Strikkede elefanthuer fra Huttelihut
Med de strikkede elefanthuer, som er overgangshuer uden fór, forholder det sig en smule anderledes.
De kan nemlig give sig i stoffet, og derfor også følge barnets hovedform. Rundt, stort hoved eller ej.
Hvor vi har gået en størrelse op i de faste Huttelihut elefanthuer, har vi derfor kigget til den lille side med hensyn til denne model. Det vil sige:
Her har vi fulgt rådet om at vælge den mindst mulige størrelse. Især fordi maskerne giver sig efter huen har været brugt et stykke tid.
Ligesom et par jeans, der skal gåes til, så at sige.