Det er ganske vist kun september og forhåbentlig går der lidt tid endnu, før termometeret viser frostgrader og den første sne falder.
Alligevel er det nu, de fleste mødre shopper vinterovertøj til børnene – og det skyldes simpelthen, at det er nu, de nye kollektioner lander i butikkerne.
Jeg har eksempelvis allerede købt en Mini A Ture vinterjakke, for jeg ved fra sidste år, at deres jakker bliver revet væk som varmt brød.
Særligt blandt de kendte mærker er der nemlig nogle favoritmodeller hos mange mødre og er man ikke hurtig ved tasterne, kan man risikere stylen er udsolgt, hvis man venter til senere.
Flyverdragter til børnehaven
Jeppe starter i børnehave til november og jeg ved fra de to ældste, at det kan være hårdt ved tøjet.
Særligt overtøjet kan have sine udfordringer, når børnene er ude meget af dagen og leger vilde lege – og så kan tørreskabene også slide en smule på den vandafvisende effekt.
Derudover er det smart at have to dragter, så der er en at skifte med derhjemme. Det sker jo, at man ikke kan nå at vaske og tørre flverdragten før næste dag kalder. Jeppe er desuden stadig ikke blefri og vi kommer nok til stå med “projekt smid bleen” i vinterperioden. Alene dét jo grund nok til at anskaffe sig en skiftedragt, for uheld er uundgåelige. Særlig i vinterperioden, hvor det tager ekstra lang tid at komme af sit overtøj og ud på toilettet.
I år vil jeg derfor gerne købe flyverdragter på udsalg og spare nogle penge. Så gør det ikke helt så ondt, hvis dragten ikke holder hele sæsonen og så er det heller ikke så dyrt, når jeg skal ud at købe dobbelt.
Vinterovertøj på udsalg
Jeg har tidligere haft flyverdragter til børnene fra en lang række forskellige mærker og Didriksons flyverdragter samt modellerne fra Reima har aldrig skuffet.
Årets vinder blev dog en navy model med den fineste imiterede pelskant rundt langs hætten. Den er smart, praktisk og holder barnet tørt hele dagen. Faktisk er den kåret som testvinder på det norske marked, hvor den var den mest vandtætte og holdbare ud af 10 forskellige testede dragter. Så kan den nok også holde Jeppe tør hele vinteren, på trods af lange dage på legepladsen.
Jeg fandt den på dette Reima flyverdragt udsalg. Måske kan I også være heldige at skaffe årets vinterovertøj på den måde.
I kan også finde et godt Didriksons flyverdragt tilbud på Minigo.dk – eller nogle af de andre kendte mærker indenfor vintertøj til børnene.