Guide til valg af cykelstol til de små

Cykelstol

Danmark er et cykelland. I regn og slud skal cyklen ud. Cyklen er da også et hurtigt og nemt transportmiddel, og tilmed gratis, når man først har købt den. Har man børn, så er det heller ingen hindring for at hoppe på cyklen.

Med en cykelstol, kan man nemlig fragte dem, hvorhen man vil. Det kan dog være en svær opgave at vælge den rette cykelstol, da der findes mange forskellige slags på markedet. Denne artikel er lavet i samarbejde Rikke Eriksen fra med Doc24.dk. Hun er uddannet journalist og har en baggrund i ernæring og sundhed. Jeg har spurgt Rikke hvad man skal være opmærksom på og hvilken cykelstol, der passer til dine og dit barns behov.

Cykelstole bag eller foran på cyklen?

Cykelstole til børnDet mest sete syn i gadebilledet er cykelstole, som er placeret bagpå. Fordelen ved disse stole er først og fremmest, at de for det meste er mere behagelige. Her er der nemlig arm- og ryglæn, så barnet kan sidde mageligt, mor eller far tramper derudaf. Derudover er barnet bedre beskyttet mod dårligt vejr, fx hvis det sner eller regner.

Cykelstolene som monteres foran er ofte formet anderledes. I disse tilfælde er der tale om et cykelsæde i stedet for.

Cykelsædet kan dog kunne sidde fast på en herrecykel, og den er heller ikke sikkerhedsgodkendt. Det anbefales derfor kun at bruge dette sæde en sjælden gang imellem, og hvis du er en habil cyklist.

Sikkerheden på din cykelstol skal være i top

Skiftes I som forældre til at cykle jeres børn til institution, så kan det være en god løsning at købe en cykelstol, som nemt kan klikkes af og på. Så skal der ikke være uenighed om, hvilken cykel, der skal være den faste indehaver af stolen (kilde: Sikkertrafik.dk)

Derudover er det vigtigt, at sikkerheden er i top. De fleste stole er sikkerhedstestet, så man kan hurtigt gå på nettet og finde de bedste i test.

Desuden er det vigtigt at kigge på, om stolen har fodhvilere og remme til at holde barnets fødder fast med, så barnet ikke kan svinger med dem og risikere at ramme noget på vejen. Og selvom det nok giver sig selv, så skal også være seler, så barnet ikke falder ud.

Som en sidste ting, skal man altid huske cykelhjelmen. Skulle uheldet være ude, og i falder, så er det livsnødvendigt, at barnet har beskyttelse mod hovedet.