Sådan indretter du et hyggeligt børneværelse

Vil du gerne opgradere dine børns værelser, gøre dem hyggelige, mere rummelige og sørge for at de indbyder til mere kreativitet og leg. Så er denne guide til dig, her kigger vi nemlig nærmere på hvad du kan gøre af simple ting for at give dine børn det helt perfekte værelse.

Et børneværelse skal skabe plads til leg og kreativitet

Et børneværelse skal have to helt klare funktioner, det skal være et dejligt værelse at sove og så skal det inspirere barnet til mere leg og kreativitet. For at skabe et rum som giver barnet lyst til at være mere kreativ kan du eksempelvis sætte et stort skrivebord, her kan der være alt fra malerpensler, malebøger, perler, figurer og andre ting som barnet selv kan bruge.

Når dit barn så har lavet nogle flotte ting, så hjælp dem med at vise det frem på værelset. Hvis der eksempelvis er lavet flotte malerier eller tegninger, så hæng dem op på værelset og ros dit barn. Er der lavet perlearmbånd eller andet, så kan du købe et smykkestativ og hjælpe barnet med at hænge dem op og inspirere til at lave en hel kollektion.

Børn elsker at være kreative og det er vigtigt du som forældre hjælper med at få synliggjort det de laver, så de kan være stolte og dermed fortsætte deres kreativitet og leg.

Vælg nogle enkle møbler

Hvis værelset skal indbyde til kreativitet så skal det være rummeligt og der skal være god plads omkring så barnet kan udfolde sine kreative evner. Det nytter altså ikke noget at værelset er helt mast sammen af store og tunge møbler. Hvis eksempelvis du har to børn på det samme værelse, så invester i en køjeseng, det vil give meget mere gulvplads, se eksempler på køjesenge her.

Det samme gør sig gældende for legetøj, få det hele op i nogle kasser og ind i et reolsystem, det gør det hele meget mere enkelt, overskueligt og nemt.

Brug væggene til at skabe et tema

I stedet for bare at have hvide vægge på værelset, så kan du investere i wallstickers, det er både nemt og billigt, du kan købe dem på nettet, få dem leveret i løbet af et par dage og det tager ikke mere end fem minutter at hænge dem op.

Har du eksempelvis en dreng som er vildt med fodbold, så kan du finde wallstickers med hans yndlingsspiller, hans favorithold og på den måde lave hans drømmeværelse, et værelse som han med garanti vil elske at vise frem til alle hans venner.

Hvis du har en pige og hun er vild med en bestemt disney film, så find wallstickers med det tema og se hvor stolt hun vil blive af sit nye værelse. I og med at wallstickers er rimelig billigt og det er nemt at udskifte, så kan du med tiden udskifte temaet når interesserne skifter og børnene bliver ældre. Det er i hvert fald en nem og god måde hele tiden at opdatere værelset og være på forkant med barnets interesser.