Gode råd til dating for mødre

Gode råd til dating

Jeg er gift med en fantastisk mand, men det har ikke altid været sådan.

Mine to ældste har en anden far, end min yngste – og inden jeg mødte min nuværende mand havde jeg 4 år som singlemor.

Online dating for mødre

Når man har små børn på fuld tid, kan det  være svært at møde en ny kæreste på gammeldags facon.

Byturene og voksenarrangementer generelt er sjældne og i den faste forældreomgangskreds vrimler det også sjældent med andre singler. Jeg var heldig at møde H gennem mit daværende arbejde – men det var mest af alt et lykketræf!

Inden da prøvede jeg derfor helt naturligt kræfter med en række forskellige dating sider. Inden Tinder, hvor der blot skulle swipes, vel at mærke. Med andre ord: God klassisk dansk dating online.

Se oversigt over dating sider

Gode råd til dating sider

Gode råd til dating siderJeg nåede nogle dates i mine singleår. Jeg fik brændt nallerne og knust mit hjerte – men også en masse fantastiske oplevelser. Lige fra en Take That koncert til en rolig sejltur på Alssund og se marsvin.

Her får du derfor mine råd til, hvordan du passer godt på dig selv, når du dater online.

Både så du ikke mister troen på hverken projektet eller dig selv.

Vær ærlig omkring, hvad du vil

Det er svært at finde den perfekte partner, hvis ikke man selv ved, hvad man vil have.

Det er lidt en kliché, men det passer et langt stykke hen ad vejen.

Vil du gerne have det sjovt for en enkelt aften, så sig dét. Men er du rent faktisk på jagt efter en kæreste på sigt, så vær ærlig omkring det – og sortér måske endda one-night-hunterne fra med det samme.

Især hvis du har tendens til at involvere dig hurtigt.

Mange leder ikke efter en kæreste, men sjov i gaden og det kan være svært at omvende nogen, der ikke er på et forholdsstadie i deres liv.

Vær bevidst om at der findes playere

Dansk dating med succesNogle mænd og kvinder elsker opmærksomheden fra det andet køn og spændingen i jagten. Så meget, at de hellere foretrækker dét end et forhold.

Denne type kaldes populært for playere og er meget charmerende – indtil de begynder at kede sig og derfor hurtigt zapper videre.

Man kan ikke helgardere sig imod dem, men ved at være bevidst om at de findes, kan man måske forsøge at have lidt is i maven og ikke lade sig rive alt for meget med, før man ved om vedkommende er reel i sine hensigter.

Følg din mavefornemmelse

“Hvis det ligner en gris og lugter som en gris – så er det nok en gris”. Sådan sagde en veninde engang til mig og det er simpelthen SÅ sandt!

Har du en fornemmelse af, at din kommende date smører lidt for tykt på, lyver eller holder noget skjult for dig, så er det også ret sandsynligt, at det er tilfældet.

Skynd dig videre.

Der er masser af andre muligheder og du slipper for at blive ked af det eller skuffet.

Opfør dig ordentligt

Når du dater online er det stadig rigtige mennesker med følelser, du er i kontakt med.

Det er derfor vigtigt du opfører dig pænt. Afvis en potentiel kontakt på en venlig måde – og har du ikke lyst til at gentage en date, så vær ærlig og blid.

Lad være med at ignorere eller såkaldt “ghoste” vedkommende.

Er du ikke interesseret så sig det. Det gør langt mindre ondt.

Pas på dig selv

Der er heldigvis langt mellem uheldige oplevelser, når man bruger dansk dating online – men det skader ikke at passe på sig selv.

Skal du mødes med en du ikke kender i forvejen, er det en god idé at mødes et offentligt sted med andre mennesker.

Så kan du altid komme væk, hvis du ikke har lyst til at fortsætte daten.

Mange starter en date med at gå en tur sammen. Det er uforpligtende og man kan vælge at korte spadsereturen af, hvis kemien ikke er der.

Klikker man i stedet med det samme, kan man forlænge den – eller supplere med en cafétur bagefter.