Den er gal hvert år. Faktisk 3 gange om året – til fødselsdag, jul og Fars Dag. Mine børn er stadig for små til selv at kunne diske op med en gave og hvis jeg spørger dem, hvad vi skal give i fødselsdagsgave til far, er svaret stadig “en legetøjsbil” eller andre ting de selv kunne tænke sig.
Det betyder, at det er mig, der skal sørge for gaven til far. Og selvfølgelig gerne en god en af slagsen, så min mand bliver glad. Igennem årene har jeg dog skudt ved siden af et par gange og købt gaver, der enten slet ikke er blevet brugt eller hvor jeg godt har kunnet fornemme, at det ikke lige var “dét”.
Jeg er derfor begyndt at se mig lidt omkring i forhold til, hvor mange forskellige muligheder for gaver til far, der faktisk er. Så ender jeg ikke med at købe en t-shirt eller nye underbukser, som jeg plejer.
Besøg et gavesite
Der findes hjemmesider og blogs, som har specialiseret sig i at levere den ene gode gaveidé efter den anden. Her kan man nemt få et overblik over alle de særlige muligheder for gaver til fædre, der findes. Det gør søgningen væsentlig kortere og dermed hurtigere overstået, når man ikke selv skal sidde og grave det hele frem.
Jeg har tidligere fundet gode gaver til mine børns far gennem romantikeren.dk. Især et gavekort til Bridgewalking på Lillebæltsbroen faldt i god jord – ikke med mig (jeg skal ikke helt derop!) men med en kammerat, så turen efterfølgende kom til at inkludere en mandetur på pub, da de var færdige med at gå rundt i 60 meters højde. Jeg ved, at den fridag fra baby, børn og kone derhjemme var guld værd for ham.
Spørg ham – eller andre
Hvis din mand eller kæreste minder om min, så svarer han sikkert “Det ved jeg ikke” eller “Jeg mangler ikke noget”. Men: Det passer jo ikke. Vi mødre har tit samme tanke, når nogen spørger os, men når det kommer til stykket, så er der jo alligevel ét eller andet, vi godt kunne tænke os. Om ikke andet, så en dag uden børn…
Det er derfor en god idé helt konkret at spørge dine børns far, hvad han ønsker sig i fødselsdagsgave. Og gå ham gerne lidt på klingen – der er med garanti ét eller andet. Er han lukket som en østers, kan du prøve at spørge andre mænd i din omgangskreds, hvad de ønsker sig. Måske er der en af deres ønsker, der også kunne matche din kæreste?
Du kan også høre dine veninder ad, hvad de har foræret deres børns fædre gennem tiden – måske har de en perfekt idé. Du kan selvfølgelig også prøve at spørge dine børn, hvad I skal købe i fødselsdagsgave til far – måske har de faktisk nogle gode idéer eller har hørt ham nævne noget. Især hvis det er større børn.
Indtast “fødselsdagsgave til far” i Google
Google er en dejlig hjælp. Måske er du endda kommet derfra, inden du havnede her på min blog. Det er dog ubetinget et godt sted at lede efter idéer, hvad du kan give dine børns far i gave. Du skal bare lige sortere lidt i resultaterne, så de passer til netop din mand.
Der hvor Google kan levere varen, er i forhold til links fra debatforummer, hvor andre mødre i forvejen har debatteret emnet “hvad skal jeg give mine børns far i gave?”. Her løfter mange også sløret for, hvad de helt konkret har købt og den efterfølgende reaktion hos manden. Det sidste især noget, jeg synes er rart lige at få med. Især hvis gaven har været en smule utraditionel.