Det er aldrig nemt at miste en som man har kær. Forude venter en sorgproces, som kræver tid og snakke med andre pårørende for at komme ordentligt videre. Midt i denne proces, kan det virke svært og uoverskueligt at arrangere begravelsen, især hvis du aldrig har prøvet det før. Heldigvis kan du få hjælp fra en bedemand. Men hvordan finder du den rette bedemand, og hvad skal du kigge efter? Få gode råd i denne korte oversigt eller læs mere her.
Lokal bedemand
Når du leder efter den helt rigtige bedemand, er det en god idé at kigge i dit lokalområde. Det er der flere grunde til. F.eks. kender en bedemand i Aarhus mere til mulighederne her, end en udenbys bedemand gør. Det kan gøre det lettere og hurtigere at arrangere begravelsen, da bedemanden har gode, lokale kontakter og kan give dig bedre rådgivning i forhold til hvad der er muligt. På den måde bliver det meget lettere at opfylde den afdødes ønsker til begravelsen.
En bedemand, som kan opfylde jeres behov
Jobbet som bedemand inkluderer mange forskellige opgaver og nogle bedemænd har mere erfaring inden for visse opgaver end andre. Har I særlige ønsker til begravelsen, såsom begravelse til søs? Så kan det være en god idé at spørge forskellige bedemænd om de har erfaring med den slags begravelser, inden du foretager et endeligt valg. På den måde sikrer du, at du finder det rette match.
Kig efter certificerede bedemænd
Der er også andre ting, som kan udpege den rette bedemand. Det kan føles som lidt af en jungle at finde en god bedemand, men heldigvis er der ting som du kan kigge efter. Det kan f.eks. være, om bedemanden er certificeret. Erhvervsministeriet og Forbrugerrådet Tænk anbefaler, at du kigger efter bedemænd, som er ISO9001-certificerede. Så kan du være mere sikker i dit valg.