Børnevenlig mad

Børnevenlig mad

I aften skal vi have pandekager til aftensmad. Dét – og så lasagne, pizza og burgere – er helt sikkert med på madplanen, hvis jeg prøver at skaffe hjælp internt i familien til, hvad der skal stå på ugens madplan. Sådan en laver vi nemlig. Hver søndag.

Så får jeg et overblik over, hvad jeg skal lave de forskellige dage, kan kombinere råvarerne, så vi sparer penge – og jeg kan handle ind til hele ugen på én gang. Det gør både at vi kan leve billigere, fordi jeg ikke laver en masse impulskøb ved kassen en sen eftermiddag med lavt blodsukker og at jeg ikke skal stresse over, hvad jeg skal lave. Samtidig kommer jeg heller ikke til at servere tvivlsomme, billige fiskepinde og nuggets der aldrig har set skyggen af en hel kylling, fordi det er en nem og hurtig løsning.

Det lyder frelst og det må man også gerne synes, det er. Jeg vil bare gerne servere ordentlig og relativt “ren” mad uden en masse tilsætningsstoffer, når jeg har mulighed for det. Naturligvis ender vi også på Mc’en nogle gange eller ringer efter en pizza. Men i det daglige vil jeg gerne have styr på, hvad vi egentlig putter i munden.

Inspiration til børnevenlig mad

Nå, men tilbage til madplanen. Hvis man kigger på de sidste måneders madplaner vil man opdage, at det er de samme 10-15 retter der går igen. Og igen og igen og igen. Det gør de, fordi der er tale om børnevenlig mad, som alle kan lide – og som heller ikke tager mere end 30 minutter at lave.

Jeg trænger dog ofte til ny inspiration til børneretter, vi kan servere i en travlt hverdag og som ungerne ikke vrænger på næsen af. Det er egentlig ikke fordi, vores børn er kræsne. Faktisk overhovedet ikke. Jeg er nok bare ikke så god til at få prøvet noget nyt, fordi det er så dejlig bekvemt med opskrifter der sidder på rygraden – og det smitter jo så af på dem.

I sidste uge gjorde jeg op med den dumme vane og introducerede 3 nye retter på madplanen. De var alle sammen et hit. Derfor deler jeg dem med dig her:

Gisou

Spidskål er god til børnDenne ret er både sund og billig. Den indeholder hakket oksekød, snittet hvidkål, hakkede løg og revne gulerødder – samt nogle krydderier og lidt tomatpure. Den er i øvrigt fremragende at spise to dage i streg:  Med kartoffelmos på førstedagen og som fyld i pitabrød på andendagen.

Gisou er desuden nemt at lave. Du svitser blot det hele og smager det til med karry, peber og salt – og tilsætter tomatpure. Herefter simrer det, til kålen er mør i omkring 20 minutter. Hurtigt og nemt.

Hvis dine børn ikke er vilde med smagen af kål, kan du også bruge spidskål. Det smager nærmest ikke af noget.

Kartoffelsuppe

En cremet suppe kan de fleste lide og hvis du lige supplerer op med et lunt flute med smør, kan de fleste børn som regel sagtens overtales til at spise med. Suppen indeholder både porre og kartofler, men ikke nødvendigvis kød – så den er især fin på kødfrie dage. Man kan dog sagtens strø med sprødt bacon, hvis man trænger til lidt bid.

Du koger bare begge dele mørt, blender det og smager til med salt, peber og gerne lidt lækkert piskefløde. Mums!

Hjemmelavede chicken nuggets

Gode børneretterDu får de lækreste nuggets med masser af rigtig kylling, hvis du laver dem selv. Og det er ganske nemt. Du skærer blot et passende antal kyllingebryster i passende stykker, dypper dem i sammenpisket æg og panerer dem i knuste cornflakes. Herefter steger du dem i olie på panden. Vi spiste dem med en blandet salat til, men de går helt sikkert også fremragende sammen med nudler, ris eller pommes frites.

Har du brug for mere inspiration, er der masser af idéer til børnevenlig mad på Spicytwist.dk