Det kan nærmest virke som om, at trampoliner nærmest er blevet en menneskeret i nutidens børneliv. Der er dog mange gode grunde til, at trampolinerne er så populære. Først og fremmet synes børnene, at det er sjovt. De kan bruge timevis alene, sammen med søskende eller venner på at hoppe rundt på deres trampolin. Bare det, kan være nok til at overbevise mange forældre om, at en trampolin er en god ide.
Derudover kan trampolinen også være med til at gøre, at børnene får noget motion og får styrket deres motorik og balance. Mange børn sidder meget stille med en tablet eller foran TV’et. Derfor er det godt, at de kommer ud at røre sig – og hvis trampolinen kan få dem til det, så handler det bare om at anskaffe en, så de kan hoppe løs.
Trampolinen er en meget social form for legetøj, hvor både de store og de mindre børn kan være med. Det er med til at gøre, at søskende kan lege sammen, eller at en yngre eller ældre søskende kan være med, når den anden har venner på besøg.
En inground trampolin er sikrest for dit barn
Tidligere var det normalt, at man havde en stor trampolin, der stod på jorden i haven. De senere år er det dog blevet mere og mere populært at have en inground trampolin. Det er en trampolin, der bliver gravet ned i jorden. Det gør, at den ikke fylder så meget i haven, og at børnene for eksempel ikke kan hoppe op og kigge over hækken ind til naboen. Det vil din nabo sikkert ikke være særlig glad for.
Den vigtigste grund til, at du skal vælge en inground trampolin er dog, at det er meget sikrere for dit barn at hoppe på sådan en frem for en trampolin, der står en meter over jorden. Selvom der er sikring rundt om trampolinen, kan det stadig ske, at barnet falder, når det skal op i eller ned fra trampolinen.
En inground trampolin ligger i plan med resten af haven. Det gør, at barnet ikke kommer til at falde. Du skal dog stadig have en sikring rundt om trampolinen, så barnet ikke kommer til at hoppe ud af den. Hvis dit barn hopper på trampolinen og kommer til at hoppe ud på jorden i stedet, kan det gøre ondt i benene, fordi jorden jo ikke giver efter på samme måde, som trampolinen gør.
Andre fordele ved en nedgravet trampolin
Når du skal have en inground trampolin, skal du grave ud til den. Det bliver et forholdsvist stort hul, som du kommer til at få i haven, men så er det godt, at du kan bruge hullet på andre måder om vinteren, når dine børn alligevel ikke bruger trampolinen. Der er det oplagt, at du tager trampolinen op og gemmer den væk, så den ikke kommer til at tage skade af vintervejret. I stedet kan I for eksempel bruge hullet som en bålplads. Det gør, at I både kommer ud i haven om vinteren, og at I får nogle hyggelige stunder sammen derude.
En tredje meget vigtig fordel ved en inground trampolin er, at den er stormsikret. I løbet af efteråret vil vejret stadig være godt nok til, at dit barn kan bruge trampolinen. Der kan dog være dage, hvor det blæser utrolig meget. Der kommer endda ofte en rask efterårsstorm en gang imellem. Når din trampolin er gravet ned, er du sikker på, at den ikke blæser væk, når det blæser meget. En løs trampolin kan forurette meget skade på huset, drivhuset og andre ting, som den måtte ramme på din vej.