Måske du før har hørt om de såkaldte bihuler, vi har placeret forskellige steder i vores ansigt, og som hjælper os med at filtrere blandt andet bakterier og pollen ved hjælp af slimhinderne lokaliseret her.
Der er her tale om tre forskellige hulrum, hvoraf en af dem er kæbehulen.
Dette hulrum er placeret mellem øjnene og den øverste del af vores mund og filtrerer således i dette område omkring næsen, kindbenene og lige under øjnene.
Hulrummene, der filtrerer for bakterier og virus, er uhyre vigtige for, at vi ikke bliver syge med det samme, vi støder på bakterier udefra.
I nogle tilfælde kan disse hulrum og herunder kæbehulen dog blive stoppet til, og der kan opstå en ubehagelig og smertefuld betændelsestilstand her.
Denne betændelsestilstand kan føre til en række smertefulde symptomer, der bør behandles korrekt.
Du kan læse mere om kæbehulebetændelse samt behandlingen i denne artikel.
Hvilke symptomer er der på kæbehulebetændelse?
Da kæbehulen dækker et forholdsvis stort område af ansigtet og er tæt forbundet med de andre bihuler, vil symptomerne på kæbehulebetændelse være associeret med området omkring næsen, lige under øjnene såvel som kindbenene.
Blandt de hyppigst forekommende symptomer vil være smerter og en dunkende fornemmelse i disse områder, der kan føre til hovedpine.
Dertil vil en stoppet næse også ofte være en del af det generelle symptombillede.
Årsager til kæbehulebetændelse
Der kan være forskellige årsager til kæbehulebetændelse men blandt de hyppigst forekomne vil være forkølelse eller influenza, der skaber en betændelsestilstand i hulrummet.
Der vil her opstå en forstoppelse af hulrummet, der vil skabe en ond cirkel, hvor forstoppelsen forhindrer hulrummet i at filtrere de bakterier, der kommer ind eller allerede er en del af systemet, og betændelsestilstanden får således lov til at fortsætte.
Typisk varer kæbehulebetændelser 7-10 dage afhængig af sværhedsgraden af den forkølelse eller influenza, der har dannet grobund for betændelsestilstanden.
Hvad skal jeg gøre ved mistanke om kæbehulebetændelse?
Ved mistanke om kæbehulebetændelse i forbindelse med influenza kan det være en god idé at anvende en næsespray eller en saltvandsopløsning for midlertidigt at få frigjort næsen for den forstoppelse, der skaber åndedrætsbesvær og som medvirker til smerter omkring dette område.
Oplever man dog symptomer som eksempelvis feber eller lignende, er det vigtigt at søge lægelig behandling.
Supplerende osteopatisk behandling
Oplever man ofte kæbehulebetændelse eller generelt bihulebetændelse, kan der være en fordel i at opsøge supplerende behandling.
Osteopati er her blandt danskernes foretrukne form for behandling, da der her er tale om behandling og støtte af immunsystemet som ét hele.
Osteopati vil ved en kæbehulebetændelse gå ind og kigge på, om der skulle være tegn på forværret mobilitet omkring bihulerne, og om dette kunne være en årsagsgivende faktor for de vedvarende betændelsestilstande.
Naturligvis vil alle behandlinger tilrettelægges efter den enkelte patients symptombillede, men generelt kan osteopati gå ind og manuelt korrigere de strukturer, der ligger til grund for de vedvarende symptomer.
Vedligehold immunforsvaret
Kæbehulebetændelse opstår som følge af et svækket immunforsvar.
For at undgå vedvarende symptomer kan det være en fordel at sørge for at holde immunforsvaret ved lige med den rette kost, rigeligt med vand og en høj prioritering af søvn.