Billige kaffekapsler til trætte mødre

Billige kaffekapsler

Billige kaffekapsler og kaffebønnerJeg ved simpelthen ikke, hvordan jeg skulle komme gennem dagen uden mine billige kaffekapsler og den fantastiske kaffe, de kan frembringe.

Den yngste er nu 17 måneder og sover stadig ikke igennem, så jeg er en træt mor – også selvom man på magisk vis vænner sig til ikke at sove mere end en time ad gangen og skulle ud af sengen, hen og trøste og tilbage i sengen igen 8 gange på en nat. Snork.

Egentlig har han altid været en nem baby, der allerede (endda som ammebarn) fra han var 12 uger sov fra 22-7 uden opvågninger og ret hurtigt derefter begyndte at sove helt til kl. 9 hver morgen. Luksus!

Men da han 12 måneder gammel startede i dagpleje, betød det åbenbart også en udskiftning af de gode søvnmønstre, så han nu er en regulær sove-skovl. Ret ubelejligt, fordi det er nemmere at leve med afbrudt søvn, når man er på barsel og kan snuppe en lur af og til, end når man er startet på arbejde igen.

Hvilket leder mig tilbage til artiklens egentlige omdrejningspunkt: Billige kaffekapsler!

Billige kaffekapsler med store besparelser

Billige kaffekapslerMin kaffemaskine er en Dolce Gusto, som ligner en lille pingvin. Jeg elsker den og vi er trofaste makkere. Når man som hjemme hos os kun har én kaffedrikkende person i husstanden, er en kapselmaskine en virkelig fin løsning. At brygge én kop morgenkaffe på filtermaskinen er lidt langhåret og frysetørret kaffe er bare lidt trist i min optik.

Med kapselmaskinen får jeg derimod rigtig god kaffe på en hurtig måde og behøver kun lave én kop ad gangen. Det kan dog godt være en lidt dyr løsning, hvis man drikker virkelig meget kaffe – men: Det kan løses ved at skifte fra originale til billige kaffekaspler.

Min yndlingskaffe er Dolce Gustos Café Au Lait, men den koster lige knap 50 kroner for 16 kapsler i mit lokale supermarked. Det er med andre ord i omegnen af 3 kroner pr. kop.

Jeg opdagede dog flere steder på nettet, som sælger billige kaffekapsler, så jeg nu kan få en kop kaffe til 1,80 kroner. Det er næsten halv pris og med de 3 kopper, jeg drikker dagligt er det en besparelse på over 100 kroner i måneden og dermed 1200 kroner på et år. Bare ved at vælge billige kaffekapsler af et andet mærke end det originale.

Og det bedste: Jeg kan slet ikke smage forskel!

Er du ikke til kopi kaffekapsler, kan du dog også finde de originale til lavere priser. For eksempel i Tyskland.

Kopi kaffekapsler til alle maskiner

Uanset om du har en Nespresso, Dolce Gusto, Tassimo, Senseo, Caffitaly, Illy eller Lavazza er der billige kaffekapsler med store besparelser på hylden – det eneste du skal være opmærksom på, at ikke alle kopi kaffekapsler passer til alle fabrikater.

Husk derfor at vælge, hvilken kapselmaskine du har, når du tjekker udvalget af billige kaffekapsler.