Basics som kan være fede til alle

Basictøj

Der er vanvittigt meget forskelligt tøj at vælge mellem.

Det meste tøj adskiller sig ved kvalitet og pris, men der er også meget tøj, som adskiller sig ved design og udseende.

Børn vil med alderen opleve, at tøj bliver vigtigt for deres identitet. Det kan skabe nogle problemstillinger, som kan være svære for såvel børn som forældre. Heldigvis er der råd at få.

Det behøver slet ikke at være dyrt, og det kan være en rigtig sund og fornuftig del af opdragelsen at inddrage sit barn i indkøb af tøj.

Det kan nemlig være med til at lære barnet om priser, kvalitet og penges betydning.

Dyre brands kan også være basic

Ethvert brand har efterhånden et udvalg af basics. T-shirts, hættetrøjer, jeans og så videre.

Det vil sige, at mange af produkterne ikke adskiller sig på ret mange punkter. Nogle af mærkerne adskiller sig måske kun ved det mærke, som er trykt på brystet af T-shirten. Derfor kan man argumentere for, at de dyre mærkevarer ikke nødvendigvis giver dig et mere stilet look end de lidt billigere basics, du kan få fra andre mærker.

Børnene når ofte en alder, hvor det er lidt sejt at gå med dyrt tøj, og det er sandsynligvis noget de fleste forældre vil opleve en efterspørgsel på. I disse situationer kan det godt være lidt svært at vide, hvad man som forælder skal stille op.

Tøj er nemlig noget, der kan gøre en stor forskel. Tøj er med til at give andre mennesker et førstehåndsindtryk. Tøj er også med til at danne sociale sammenhænge, og vi ser ofte, at man i sociale grupper går i det samme tøj.

Derfor kan tøj også være noget, børn kommer til at gå rigtig meget op i. Det er som regel omkring teenagealderen, at børnene vil gå særligt meget op i det.

Snak med dit barn

Det lyder måske som en meget simpel løsning. Men langt hen ad vejen kan det være en stor hjælp at kommunikere.

Der kan være mange grunde til, at børn vil gå i mærketøj. Hvis alle de andre i vennegruppen går i mærketøj, kan det skabe et socialt pres. Der er ikke nødvendigvis noget ondt i det, men hvis alle de andre drenge løber rundt i hvide poloer, kan det være svært at være den eneste, som ikke har en hvid polo.

Derfor er det første skridt at snakke med barnet. Er det fordi poloen er pæn? Er det fordi, der er et flot mærke på den? Er det fordi, at de andre børn ser seje ud? Det kan være en svær situation at stå i som forælder. På den ene side vil man gøre meget for at gøre sit barn glad. På den anden side virker det måske lidt tosset at købe en hvid polo til 600 kroner til sit 12-årige barn.

Det kan ofte være en løsning at finde noget tøj, som minder lidt om det, de andre går med. Hvis barnet efterspørger en flot, hvid polo, kan man sagtens købe dem til overkommelige priser og af fin kvalitet.

Hvis det stadig ikke gør barnet tilfreds, kan det være en idé at foreslå en opsparing. Hvis barnet selv skal spare op for at få råd til tøjet, kan det være, at han eller hun kan se fornuften i at købe det billigere basic tøj – som også kan være flot og sejt.