Parforholdet, familielivet og tosomheden er under pres. Hverdagen, højtiderne og kalenderlogistikken banker på hos de travle børnefamilier. Her giver vi dig tre forslag, som kan styrke jeres liv i familien.
Et input til styrkelse af familielivets ve og vel finder du bl.a. i de højaktuelle bogtitler, der i disse år bliver udgivet fra de danske forlag. Læs med her og vælg en bog til dig selv, din partner eller giv den i gave til et nærtstående par.
Find bøger om parforhold og ægteskab
Pas på parforholdet
Hold fast i din partner – og gør hverdagen sjovere for alle i familien. Psykolog Mattias Stølen Due forsøger optimistisk nok at holde liv i parforholdet. I bogen danner Mattias et uperfekt og realistisk billede af forholdet, som vi alt for ofte opridser uærligt i det offentlige.
Det er ikke nemt at bevare glæden – og se lyst på hinanden i flere år. Statistikkerne taler tydeligt. Der er næsten lige så stor chance for at holde sammen som der er risiko for at gå fra hinanden. Er det virkelig det vi vil – når vi nu har valgt at leve sammen?
Både for os og for vores børns skyld kan vi med fordel læse bogen igennem og se om ikke der er et par steder, som vi sammen kan styrke vores forhold. Måske vi også finder nogle punkter, hvor vi kan være mere ærlige og imødekommende.
Bogen er udarbejdet til de par der stadig elsker hinanden – og som ønsker at styrke forholdet inden det stille og roligt går skævt.
Pas på familien (og børnene)
Med bogen får alle, der har oplevet skilsmisse, konkret vejledning til at huske børnene – også når familien går i stykker. Bogen er både for par og pårørende til skilsmissen – og målet er at alle overlever, selvom I nu har valgt skilsmissen.
Lola Jensen er kendt som familievejleder bl.a. fra TV og tidligere bogudgivelser om børneopdragelse. Hendes mission er at knække skilsmissekurven – og tilføje overvejelser til måden skilsmisser håndteres; før, under og efter den underskrevne skilsmisse.
Familielivet slutter ikke efter en skilsmisse. Der er stadig fødselsdage, højtider, økonomi og planlægning som alt sammen er vigtigt for at få dagligdagen til at glide og danne rum for gode stunder. Men dét og mange andre punkter er også kilde til flere konflikter – hvilket sjældent bliver nemmere at håndtere når man går fra hinanden.
Der er dog håb forude. I kan gøre en indsats for at alle får det bedre – og for at I samtidig kan være en familie, selvom den ikke er som før.
Ekstra godt – også for børnene
Den gode tid med børnene kan I også nyde ekstra meget, i fritiden med en god bog. Bøger som ”De små synger” og ”Sigurd fortæller Danmarkshistorie” har i flere år været et hit – og indtager stadig bestsellerlisterne hos boghandlerne.
Sangbøger er altid et hit og giver muligheden for at synge sammen fx ved sengetid. Højtlæsningen skaber et unikt rum, hvor I for en gangs skyld sidder sammen og er koncentreret om det samme – uden yderligere forstyrrelser eller lysende skærme.
En god bog giver både børn og voksne en hyggelig stund, hvor I er helt tæt og måske putter under dynen.