Lej et opbevaringsrum til møbelopbevaring
Hus
Hus
16/01/2020

Lej et opbevaringsrum til møbelopbevaring
Hus
Hus
16/01/2020
Meget mere end møbelopbevaring
Møbelopbevaring i et depotrum er en løsning som flere og flere benytter. Ikke mindst fordi mange bor i mindre lejligheder uden særlig meget plads - og fordi hele tankegangen i dag er ved at ændre sig til at genanvende og genbenytte i stedet for hele tiden at købe nyt. Ved at gemme de ekstra spisebordsstole til hjemmet igen en dag får plads, slipper man således for at skulle udskifte hele møblementet. Det skåner miljøet, men man sparer også penge, hvis løsningen er midlertidig. For eksempel hvis man skal ud at rejse i en periode eller flytter i en midlertidig bolig uden meget plads. Nogle møbler og ting har også høj affektionsværdi, hvorfor man måske ønsker at beholde dem, selvom der ikke er plads i hjemmet her og nu. I det tilfælde er et opbevaringsrum en både god og fleksibel løsning. Her lejer man et opvarmet, tørt rum på det antal kvadratmeter man har brug for - og kan så fylde det med både møbler og flyttekasser. Helt uden risiko for at tingene får fugtskader.Sådan udnytter du dit opbevaringsrum bedst muligt
- Selv få kvadratmeter kan rumme meget. I et opbevaringsrum som ikke skal bruges til andet end møbler og flyttekasser, kan du nemlig udnytte den fulde højde og dybde. I modsætning til hvis du skulle finde plads derhjemme, hvor du stadig har brug for at kunne bevæge dig rundt på gulvarealet. Ved at pakke opbevaringsrummet optimalt. får du derfor masser af plads på selv 5 eller 10 kvadratmeter.
- Tænk alternativt, når du arrangerer genstandene i dit opbevaringsrum. Møbelopbevaring kan for eksempel sagtens foregå på højkant og langs. Måske fylder din sofa i virkeligheden mindst, hvis den står op - og din reol mindst,hvis den ligger ned. Prøv dig frem.
- Brug flyttekasser i samme størrelse. Det er meget nemmere at stable og dermed udnytte opbevaringsrummet bedst muligt, når alting har samme dimensioner. Sørg desuden for at sætte eventuelle kasser indeholdende ting, du har brug for, yderst.





