Nu har vi snart boet i vores murermestervilla i 5 år – og nogle gange føles det virkelig som om, vi endnu ikke er kommet helt på plads.
For eksempel har vi stadig nogle bare vægge uden vægkunst.
Det er egentlig ikke fordi, vi er sådan nogle typer, der ikke får tingene ordnet. Jeg synes bare, det er så svært at finde det helt rigtige. Når der skal hænges noget op, er det nemlig lettere sagt end gjort, for vi har nogle krav:
- Det skal se ordentligt ud
- Vi skal begge synes, det er pænt
- Det skal være tidløst og stilrent
- Det skal tale til os, så det føles personligt
Det er også grunden til, at der nogle gange går lidt tid, før nye plakater på væggen bliver en realitet.
Men….trommehvivel….
Nu er det lykkedes! I hvert fald i fordelingsgangen på 1. sal.
Vores nye plakater
Det første vi ser, når vi kommer ud af soveværelset har indtil i weekenden været en bar væg. Men nu mødes vi af to enkle plakater med de to mest perfekte indstillinger til en god dag – uden begrænsninger.
Faktisk opsummerer de begge den måde, vi gerne vil leve på: Sige ja til tingene og springe ud i livet uden alt for mange forbehold.
Det giver nemlig livet mest indhold og flest glæder.
Samtidig opfylder plakaterne også kravet om et stilrent design, der er tidløst og som på et personligt plan passer perfekt ind.
Plakaterne er fra webshoppen Posterlounge.dk. De har et kæmpe udvalg af vægkunst, plakater og tryk på lærred, akryl, træ. aluminium eller PVC, som jeg dykkede ned i en stille torsdag aften på sofaen efter børnene var gået i seng og min mand var ude med vennerne.
Det ville være løgn at sige, det var nemt at vælge – for udvalget er virkelig stort og fyldt med masser af gode bud på vægdekorationer til hjemmet.
Få dine plakater leveret i rammer
Jeg valgte at få plakaterne leveret indrammede. Det er – for mig – en kæmpe fordel.
For det første behøver jeg ikke selv ud at finde rammer. Det i sig selv plejer faktisk ofte at være en årsag til at plakaterne kan ligge nogle uger, uden at komme op…
Med plakater i ramme er jeg også sikker på, at rammerne matcher plakaterne og sidst men ikke mindst slipper jeg for en sammenrullet plakat, der altid har en tendens til at drille, når den skal indrammes.
Den allerstørste bonus ved at have fået de nye plakater leveret i ramme er, at glasset er mat. Det får ikke alene plakaterne til at fremstå endnu flottere og mere eksklusivt. Det forhindrer også genskær fra vinduer og kunstigt lys, så de ser pæne ud, uanset tid på dagen. Jeg har altid besvær med at finde rammer til plakater der gør netop dét – så alt i alt endte jeg med den perfekte plakatløsning.
Nu sidder jeg så og spekulerer over, hvad vi mon skal hænge op på den væg i stuen, som stadig mangler en smule liv. Har du nogen gode bud? Det skal gerne indeholde nuancerne mint/petroleum, så det matcher til vores øvrige inventar. Har du et bud, så del det endelig i kommentarfeltet.