Vi har skiftet el-leverandør til Gasel.dk.
Hjemme hos os er elmåleren nemlig lige så aktiv som vores 2-årige, når han lige har sovet middagslur og derefter indhaleret en sukkerfyldt kanelsnegl.
Der er næsten konstant en vaskemaskine i gang – og hele familiens bærbare enheder lades op i flæng. For ikke at nævne den ældstes Playstation og tv’et der fra de sene eftermiddagstimer starter med at streame Gurli Gris og (med få pauser indlagt undervejs) først lukkes ned igen, når de voksne er færdige med at stene foran Netflix ved 22-tiden.
Og så er der jo fryseren og køleskabet, der kører konstant samt ovn, komfur og opvaskemaskine som også ofte er på overarbejde.
Alt sammen medfører et højt elforbrug og så er det jo dejligt at kunne spare penge på sin el. Det kan man nemlig godt og det er faktisk ganske nemt.
Billigere el med Gasel.dk
Generelt kan det godt føles en smule uoverskueligt at sammenligne priser på el-markedet. Ikke mindst fordi det kan være svært at gennemskue, hvad man egentlig betaler for. Først og fremmest fordi der også findes en række afgifter på elmarkedet, som man ikke kan slippe udenom, hvilket blot gør det endnu mere vanskeligt.
Samtidig kan det være vanskeligt at vurdere, hvor højt familiens elforbrug er og omregne det til kilowatttimer, som er den måleenhed der bruges, når man taler elektricitet. Men hvad i alverden er en kilowatttime og hvor meget reelt elforbrug dækker det eksempelvis over? Og hvor stort er et normalt elforbrug for en familie på vores størrelse?
Det er alt sammen spørgsmål jeg aldrig rigtig har haft overskud (eller lyst til ) at sætte mig ind i. Jeg vil bare gerne have, at den elektricitet der kommer ud af vores stikkontakter virker, er billig – og er så miljøvenlig som mulig.
Her har jeg fundet ud af, at Gasel.dk faktisk kan skaffe mig det hele.
Gasel.dk har gennemskuelige priser
Fordi det kan være så svært at vurdere, om man får billig el eller ej, er det rart med gennemskuelige priser. Det har Gasel.dk.
Her betaler vi indkøbsprisen – og 1 krone om dagen i håndteringsgebyr til Gasel.dk.
Elprisen svinger i takt med udbud og efterspørgsel. Er der i en periode meget strøm, f.eks. på grund af en periode med masser af blæst, sælges elektriciteten eksempelvis billigere end i perioder med knapt så meget blæst – og dermed mindre mængder.
Det betyder, at vi som forbrugere får billig el, når den er billig – i modsætning til hos de traditionelle elselskaber, som ofte har faste priser hele tiden. Det giver mulighed for gode besparelser. De faste afgifter slipper vi naturligvis ikke udenom, men sådan er det grundlæggende for alle – uanset hvilken el-leverandør man har.
Strøm fra danske vindmøller
Gasel.dk giver mulighed for, at man som kunde kan vælge dansk vindmøllestrøm og på den måde støtte op omkring vedvarende energi. Det er naturligvis ikke muligt at garantere, at præcis den strøm der kommer ud gennem stikkontakten er produceret af vindmøller. Elektricitet er nu engang elektricitet og bliver blandet, inden den kommer videre ud til forbrugerne.
Men: Gasel.dk opkøber energibeviser fra vindmøllestrøm, svarende til den mængde strøm, jeg som forbruger anvender i husholdningen. Det får flyttet dele af markedet over til de vedvarende energikilder og resulterer derfor på sigt i endnu flere vindmøller. Jo flere energibeviser der er nødvendige, jo flere vindmøller må der således også opsættes – og jo færre andele får de mere forurerende energikilder, som eksempelvis forbrænding.
Lidt om Gasel.dk
Gasel.dk er en del af Energi Fyn, som er et af landets 6 største energileverandører. Der er således tale om en både troværdig og erfaren spiller i branchen og vi havde derfor heller ingen betænkeligheder i forhold til at vælge Gasel.dk.
Det hele kører som det skal, regningerne er mindre end de plejer og Gasel.dk sørgede for hele processen omkring overflytning fra vores tidligere el-leverandør. Det eneste vi selv skulle sørge for, var at aflæse vores el-måler og det var vores gamle energiselskab, der bad om dét.
Gasel.dk leverer el (og naturgas) i hele landet – også Sønderjylland, hvor vi bor.
Du kan læse mere her